Budgetloven og de kommende udgiftslofter kommer ikke til at få de store konsekvenser for hverken statens styring af den enkelte kommune eller økonomisamarbejdet med KL. Det siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen.

- Det ænder ikke ret meget for kommunerne. Det er lidt mere af samme skuffe, som vi har set siden kommunalreformen, siger Jens Blom-Hansen.

Han mener heller ikke, at KL skal bekymre sig så meget om, at et vigtigt element pilles ud af de årlige økonomiforhandlinger, når den overordnede udgiftsramme frem ad rettet fastlægges i Folketinget og ikke under forhandlinger med KL.

- De samlede rammer har aldrig reelt været til forhandling. KL starter jo de fleste årlige aftaler med at tage regeringens økonomiske politik til efterretning. Det betyder, at de samlede rammer for skatter og udgifter bliver fastlagt med regeringens makroøkonomiske styring, og det tager KL så bare til efterretning, siger Jens Blom-Hansen.

Rent gætteri
Han er i det hele taget meget spændt på at se, hvad regeringen spiller ud med, når udgiftslofterne for 2014-2017 skal forhandles på plads lidt senere på foråret. For selv om udgiftslofterne er en del af budgetloven, så er det langt fra klart, hvad de egentlig kommer til at indeholde.

- Det meste, der kan siges om, hvad Folketinget skal tage stilling til, vil være rent gætteri fra min side, så længe vi ikke har set, hvad der konkret kommer til at ligge i udgiftslofterne. Og det bliver spændende at se, siger Jens Blom-Hansen.

Budgetloven blev vedtaget i forbindelse med Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt. Og selv om der var tale om budgetloven før Danmarks sluttede sig til finanspagten, så hænger de to ting sammen.

- Vi kunne ikke tiltræde finanspagten uden at have en budgetlov. Så kan det godt være, at vi havde lavet den alligevel, men i forhold til finanspagten kunne EU komme efter os, hvis ikke vi havde det. Det er mere uklart, om de kan komme efter os, hvis vi ikke overholder den, siger Jens Blom-Hansen.

Svensk frihed
Han mener dog ikke, at sanktionslovgivningen og den stramme styring af kommunernes økonomi, som blev formaliseret med budgetloven, er en nødvendig konsekvens af finanspagten. Danmark er det eneste land, som benytter den model. Og i andre sammenlignelige lande med store decentralt forankrede velfærdsstater, som Sverige og Finland, er man gået andre veje.

- I Sverige har man slet ikke samme stramme tilgang. Her har kommunerne fortsat fri skatteudskrivningsret, og de er underlagt et balancekrav, men ellers kan de sådan set gøre som de vil. Og det lykkedes på en eller anden måde at få det til at hænge sammen alligevel, siger Jens Blom-Hansen og fortsætter;

- Det er jo sådan nogle ting, som vil få folk til at falde besvimet om, hvis man foreslår dem i en danske sammenhæng.