Hvordan kunne det lade sig gøre, at en ansat hos Socialstyrelsen ser ud til at have svindlet for 111 mio. kr. over mindst 21 år?

 Årsagen kan blandt andet søges i, at størstedelen af svindlen skete i et departement og ikke i en styrelse eller kommune. Det mener tidligere direktør i Socialstyrelsen fra 2012-2015, Knud Aarup, og hans synspunkt bakkes op af professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh. Ifølge ham var svindlen for eksempel aldrig sket i en kommune.

 - Styrelserne minder mere om en produktionsvirksomhed og har en helt anden form for driftsorienteret styring. Derfor kunne jeg sagtens forvente, at de er mere vant til at afstemme, om regnskabet går op og styre de økonomiske rutiner. For slet ikke at snakke om, hvor meget styr kommuner har på det. Det her var ikke sket i en kommune, det er jeg fuldstændig sikker på. Kommuner kan godt afstemme ting, siger han.

Departement skubbede sag videre
Svindlen skete angiveligt ved, at den mistænkte udnyttede it-systemer til at indsætte sine egne kontonumre ved anvisning af tilskudsmidler. Børne- og Socialministeriet har lavet en oversigt over Anna Britta Troelsgaard Nielsens formodede svindel, og den viser, at beløbet for svindlen dykkede markant i 2015, blandt andet mens tilskudsadministrationen flyttede fra Børne- og Socialministeriets departement i København til Socialstyrelsen i Odense.

 Det skete som en del af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Ifølge kritik fra tidligere direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, fordi departementet flygtede fra sit ansvar. Ansvaret blev nemlig sendt til en tom direktør-stol i styrelsen.

 “Man kan reflektere over, hvorfor det var magtpåliggende for departementschefen at flytte hele puljeområdet væk fra departementet netop på det tidspunkt, hvor der ikke var en ansvarlig direktør til at fastholde det nødvendige ledelsesfokus,” skriver Knud Aarup til medlemmer af Frivilligrådet i en mail, som kommunen.dk er i besiddelse af.

 Hændelsesforløbet bekræfter det, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh:

 - At man flytter administrationen på et tidspunkt, hvor der er nogle kritiske undersøgelser i gang, og man samtidig ved, at der både er en regeringsændring gennemført, ressortændringer i ministerierne og at man står uden direktør i Socialstyrelsen - betyder jo, at det er svært at finde argumenterne for, hvorfor det lige pludselig ikke skulle komme til at fungere godt i styrelsen, når man ikke har styr på det i eget regi. Det faktiske hændelsesforløb matcher således godt med det, Knud Aarup skriver, forklarer han.

Taskforce: Umuligt at spore
Det er også kommet frem, at både Rigsrevisionen, Kammeradvokaten og en task force nedsat af regeringen advarede om rod i forvaltningen af satspuljen. Den manglede gennemsigtighed, lød det fra Rigsrevisionen i 2006 og fremefter.

 Systemet var så uigennemskueligt, at task forcen i 2015 måtte konkludere, at det var umuligt at spore det faktiske forbrug i en lang række af de lov- og regelbundne satspuljeordninger. De tegnede sig for 9,8 milliarder af hele satspuljen på 12,1 milliarder.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), bedre kendt som Bagmandspolitiet, blev direkte advaret om svindlen, men sendte den videre til SKAT som en sag om skatteunddragelse.

En række kontroller har altså misset deres formål, hvis man spørger Per Nikolaj Bukh.

Svindlen var størst i 2010
Efter 2015 når svindlen ikke samme niveau som i årene op til. Svindlen var således størst i 2010, da tilskudsadministrationen lå i Børne- og Socialministeriets departement. Per Nikolaj Bukh understreger, at der endnu ikke er noget belæg for at drage en direkte sammenhæng, men:

- Det er tankevækkende. Det var noget af det første, jeg bemærkede, og jeg tror også, at flytningen til styrelsen har en betydning, for den er mere vant til at styre og afstemme. På det tidspunkt har tre ting ændret sig: Fra 2015 og frem til 2017 bliver der rettet op på kritikpunkter, og det er nærliggende at tænke, at det har en betydning. Der har også været større fokus qua fx Rigsrevisionsrapporten, som også må have betydet mere fokus på de manuelle korrektioner, siger han.

Også tidligere direktør i Socialstyrelsen, Knud Aarup, skriver, at han “ved af erfaring, at langt de fleste uden for departementerne har velindgroede regnskabsmæssige retningslinjer, som sikrer regnskabsmæssig funktionsadskillelse”:

“Man har mere fokus på, at der er et tydeligt system af checks-and-balances, samt at de revisionsmæssige rutiner er på plads, og man er mere vant til at blive kigget grundigt i kortene,” skriver han i et opslag på Facebook og LinkedIn, hvilket er den eneste kommentar, han vil komme med.

Han forklarer til kommunen.dk, at han ikke ønsker at udtale sig, fordi han i kraft af sin tidligere stilling som direktør i Socialstyrelsen føler sig “for tæt på”.

To eksterne undersøgelser bestilt af Børne- og Socialministeriet skal nu endeligt klarlægge årsagen til, at Anna Britta Troelsgaard Nielsen angiveligt kunne trække penge ud til egne konti i mindst 21 år. Samtidig skal 20 millioner kroner til satspuljen årligt fylde huller efter svindlen. Socialstyrelsen har dog endnu ikke overblik over, hvilke kommuner eller organisationer, der skal have pengene tilbage.