Man ser det hos de store multinationale selskaber. Al låntagning bliver samlet ét sted for at opnå en større kreditværdighed og få et samlet overblik. Men når det handler om offentlig gæld, så kan hver enkelt kommune selv optage lån hos bankerne - dog indenfor et vist regelsæt. En vanvittig løsning, mener professor i finansiering på CBS, Finn Østrup - for det poster blot penge i bankerne frem for statskassen.

- Det koster de danske skatteborgere dyrt at lade den finansielle sektor stå for låneforretningen. Det ville være langt billigere, hvis man lod Nationalbanken eller en statsbank stå for den samlede danske gæld og at de så kunne låne penge videre til kommunerne, siger professoren, som var en del af det ekspertudvalg, der i 2013 kulegravede årsagerne til finanskrisen.

To år forinden havde et udvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet også set nærmere på kommunernes swap- og valutalån og foreslået et nyt regelsæt, som dog ikke tog stilling til, hvorvidt al offentlig låntagning bør samles. I KL har de svært ved at se behovet.

- Kommunekredit finansierer langt de fleste kommunale lån og er kreditratet ligesom staten. Vi har altså praktisk talt allerede en form for statsbank i form af Kommunekredit, siger kontorchef for KL’s økonomiske sekretariat, Claus Ørum Mogensen.

Statslån i Furesø

Udvalgsarbejdet fra 2011 viste, at 95 procent af al kommunal gæld var gennem Kommunekredit, heraf 13 procent i udenlandsk valuta. Men Finn Østrup mener, at historien har vist, hvorfor kommunerne ikke selv bør håndtere deres gæld.

- Vi har jo haft et grelt eksempel i Farum Kommune, hvor staten måtte gå ind og overtage kommunens gæld med et statslån. Erfaringen er, at det kan gå gruelig galt, når bankerne står for at låne penge til kommunerne, siger han.

Netop Furesø Kommune - fusionen af Farum og Værløse Kommune - har i dag et statslån på 2,2 procent i rente i stedet for et banklån. Noget, der altså ligner den ordning, Finn Østrup foreslår - og som ser ud til at poste penge i statskassen i disse år, hvor markedsrenten er ekstremt lav.

- Med en statsbank vil man kunne holde bedre styr på kommunernes gæld og forbrug. Du vil hele tiden kunne følge med i, hvordan det samlede billede af den offentlige økonomi ser ud, fastslår professoren fra CBS.

Afvis ideen

Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet er enig i, at der har været nogle grelle eksempler på risikable lån i kommunerne. Men han mener ikke ligesom Finn Østrup, at en statsbank er løsningen.

- Med den lovgivning, der er kommet efter finanskrisen, har vi fået fjernet de risikable typer lån, som kommunerne ikke bør anvende. Og afvejningen om, hvorvidt man vil lægge sin rente fast eller holde den variabel, er det efter min mening okay at lade kommunerne selv stå for, siger han.

Hos KL mener Claus Ørum Mogensen, at kommunerne i forvejen er ekstremt stramt styret i forhold til at låne penge.

- Omfanget af lån er ikke særlig stort i de danske kommuner. Vi er mest finansieret af skatteindtægter og bloktilskud. Hvis du tager til Sverige og Finland, så har de derimod stort set fri låneadgang, siger han.