Under finanslovsforhandlingernes slutspurt præsenterede regeringen en politisk aftale om at ændre på den statslige refusion til kommunernes beskæftigelsesindsats. Det får ikke bare konsekvenser for de netop vedtagne kommunale budgetter, men i høj grad også for de private jobkonsulenter og jobcentre, som en lang række kommuner samarbejder med.

”Man må helt klart forvente, at nogle vil lukke. Vi kan allerede nu se, at nogle kommuner henvender sig til nogle af virksomhederne for at stille aftalen i bero,” siger Jørgen Borre Larsen, direktør i Jobrådgivernes Brancheorganisation. 

Den vurdering deler Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitiskchef i DI.

”Kommunerne vil få meget større tilskyndelse til at bruge nogle redskaber, som ofte ikke tilbydes af de private aktører. Fokus vil være meget mere på praktik- og løntilskud og uddannelse. 

Jeg tror bestemt, det vil føre til, at virksomheder må dreje nøglen om,” siger Steen Nielsen.

Farlig prioritering

Formål med de nye refusionsregler er på den ene side at handle på mediernes mange historier om meningsløs aktivering. Samtidig sparer det staten for over en halv milliard kroner, der så kunne afsættes andre steder på finansloven.

Flere af ændringer vil ramme de private aktører direkte og indirekte. For det første afskaffes den statslige refusion, der indtil nu har dækket halvdelen af kommunernes udgifter, når de lod andre aktører tage sig af administrative opgaver i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen.

For det andet ændres refusionen for aktivering. Taksterne sænkes, og den høje refusion tildeles nu kun, hvis en borger kommer i virksomhedsaktivering eller egentlig uddannelse. Øvrig vejledning og opkvalificering – herunder de ofte udskældte jobsøgningskurser – vil kun kvalificere til den lave refusion.

Den prioritering mener de private jobkonsulenters brancheforening vil kunne udvikle sig til et problem for den ellers så roste virksomhedsaktivering.

”Forudsætningen for den succesfulde virksomhedsaktivering er en grundig afklaring, der sikrer det rette match mellem borger og virksomhed. Det overser man, når der ikke længere er høj refusion til opkvalificering og vejledning, men kun den samme sats, som hvis man ikke gør noget. Jeg tror, at mange kommuner vil vælge det sidste,” siger Jørgen Borre Larsen.

Private favoriseret

Jørgen Borre Larsen vurderer, at de private aktørers samlede omsætning inden for beskæftigelsesområdet har ligget mellem 300 og 600 millioner kroner. Hos KL skønner man, at de ændrede refusionsregler vil kunne trække et meget stort millionbeløb ud af dette marked.

”Det er klart, at det her vil føre til en dæmpet efterspørgsel, det er der ingen tvivl om,” siger Ulrik Petersen, chefkonsulent i KL.

Han understreger, at det på nuværende tidspunkt er noget nær umuligt at sige, hvor stærkt ændringerne kommer til at slå igennem. Og selv om reglerne for refusion til andre aktører blev ændret afgørende i 2009, så er KL glad for, at man nu har en klar sidestilling af kommunerne og de private aktører. Afskaffelsen af refusion på administration står som det endelige opgør med den positive særbehandling, som de private aktører har fået igennem en lang årrække.

”Som reglerne oprindeligt blev vedtaget, så favoriserede man andre aktører. Det synes vi var en upassende forvridning af markedet. Nu har vi så endelig en mere ren harmonisering af finansieringen for kommuner og andre aktører. Det har vi altid betragtet som den naturlige ordning,” siger Ulrik Petersen.