Det koster kommunerne ekstra, når de sender deres mest ressourcekrævende borgere til private bosteder. Det er en af erfaringerne i en ny kortlægning af særligt dyre tilbud til voksne på det specialiserede socialområde. 

I alt har 16 af de 17 kommuner i Region Sjælland indmeldt 101 borgere over 18 år, som årligt koster minimum 1,8 millioner kroner. Heraf var 45 i private tilbud, 17 i regionale tilbud, mens 39 borgere var i et kommunalt tilbud.

Kortlægningen viser, at borgerne i de private tilbud gennemsnitligt koster kommunerne 3,1 millioner kroner, mens de kommunale tilbud er billigst med en gennemsnitspris på 2,5 millioner kroner.

”Det overrasker mig faktisk ikke. Man skal jo ikke have meget forretningssans i forhold til udbud og efterspørgsel for at se, at det jo handler om, at hvis de kan levere det, som vi har brug for, eventuelt i en akut situation, så kan man også tage mange penge for det,” siger Louise du Plessis de Richelieu (SF), der er formand for udvalget for voksne i Holbæk.

Æbler og pærer

Holbæk er en af fem kommuner, der sammen med ­Re­gion Sjælland har stået for indsamlingen.

I foreningen for mange private opholdssteder og botilbud undrer man sig over resultatet. 

”Det kommer lidt bag på mig, for i en række af de tilfælde, som jeg har kendt til, der har man netop flyttet de her borgere over på nogle private tilbud, fordi det var væsentligt billigere,” siger Geert Jørgensen, formand for foreningen LOS.

Ud fra kortlægningen er det ikke muligt at vurdere, om de højere private priser skyldes, at de mest komplekse borgere kommer i private tilbud. Det er en væsentlig mangel, da man risikerer at sammenligne pærer og æbler, påpeger Geert Jørgensen.

Louise du Plessis de Richelieu er meget enig i behovet for nøjere granskning.

”Vi må sige, at vi ved ikke med sikkerhed, om vi får bedre­ kvalitet alle de steder, hvor det er dyrere, men det er man jo selvfølgelig nødt til at finde ud af. For et dyrt tilbud kan sagtens have sin berettigelse, hvis det er en meget kompleks sag,” siger hun.

Fremadrettet mener Geert Jørgensen, at kommunerne kan gøre meget selv for at skabe overblik over, om de får den rigtige kvalitet for pengene.

”Hvis de blev bedre til at definere, hvad det er for en opgave, de har, og hvad det er for en ydelse, som de gerne vil have leveret, så vil det ­også være meget nemmere for dem at finde ud af, om de betaler det rigtige,” siger Geert Jørgensen.

Flere kommunale tilbud

Repræsentanterne bag kortlægningen kommer med flere bud på, hvorfor private tilbud er dyrere. Blandt andet at kommunerne ikke har mulighed for at pålægge de private steder sparekrav. Samtidigt påpeges det, at de private tilbud ofte er mindre steder, og derfor bliver udgiften per borger typisk større.

Som konsekvens af de ­dyrere private tilbud anbefaler folkene bag erfaringsindsamlingen at oprette flere kommunale tilbud i store enheder. Målet er bedre økonomisk styring og mere omkostningseffektive tilbud.

Louise du Plessis de Richelieu mener, at kommunerne skal lave tværkommunale samarbejder på området. Hver for sig er der nemlig ikke nødvendigvis basis for at oprette tilbuddene, mens flere tilsammen vil kunne danne et fornuftigt befolkningsgrundlag.

I Vordingborg planlægger man som udgangspunkt ikke at oprette flere kommunale pladser, men til gengæld vil man gerne forsøge at udnytte de pladser, som man har i forvejen.

”Vi har vundet et par sager, hvor der er blevet anket over, at man ikke kunne komme på den private institution, som borgeren havde som førstevalg. Så det gør nok, at i det omfang, vi har egne pladser, der matcher de tilbud, som vi skal give, så vil vi jo gerne have dem besat først,” forklarer Ib Johansen (S), der er formand for psykiatriudvalget i Vordingborg.