Når staten og kommuner skal overbevise dommere om deres synspunkter i retten, kan man være næsten sikker på, at den procederende er en advokat med et firmanavn som Kromann Reumert, Bech-Bruun eller Poul Schmith på visitkortet.

- Det, som er helt unikt ved det danske system sammenlignet med resten af Vesteuropa, er, at vi næsten udelukkende bruger private erhvervsadvokater og ikke kommunale embedsmænd som repræsentanter i civile retssager, fortæller Frederik Waage, der skriver en ph.d. om staten som procespart ved Syddansk Universitet og som har bidraget til en rapport om emnet for Moderniseringsstyrelsen.

Han har set på ordninger i Tyskland, England, Norge, Sverige, Holland og USA, og har primært studeret staternes rolle, men han mener, at det samme stort set kan siges om kommunerne.

- Det undrer mig meget, at danske kommuner ikke  i højere grad vælger at lade deres egne ansatte arbejde med retssager. Det sker kun i ganske få tilfælde, siger han.

Oslo går i retten

Derimod har den norske hovedstad Oslo et kontor med 23 advokater og advokatfuldmægtige, der foruden at rådgive kommunen i lovgivning og konkrete sager også fører sager i retter på vegne af kommunen, fortæller borgmesteren i Oslo, Stian Berger Røsland.

- Jeg ser mange fordele ved at have et sådan kontor. De kender jo kommunen, aktørerne her og reglerne på vores område rigtig godt. Derfor kan de hurtigt komme ind i sagerne. Men vi bruger også eksterne advokater, når det er nødvendigt, siger borgmesteren.

Egne advokater er almindeligt i de store norske kommuner, mens mindre og mellemstore kommuner mest kun hyrer udefra, fortæller Stian Berger Røsland.

Frederik Waage vurderer, at der for kommuner som København, Aarhus, Aalborg og Odense kunne være gevinster ved at lade sig inspirere af udlandet.

- Nogle af de største kommuner kunne givetvis spare mange penge ved at lade sig repræsentere ved embedsmænd til almindelig overenskomstmæssig løn ligesom alle andre lande, vi normalt sammenligner os med, siger Frederik Waage.

Han vurderer også, at retssikkerheden ville blive styrket for borgerne, da erfaringen fra møder i retten vil styrke de juridiske kompetencer i kommunerne og øge fokus på at overholde de forvaltningsretlige forpligtelser over for borgerne.

For uerfarne

Aarhus bruger mellem tre og fire millioner kroner årligt på alle omkostninger til advokater, og blandt andet køber man i dag delen med at føre retssager udefra, fortæller juridisk chef Christian Møl-
gaard.

Årsagen er primært, at kommunen langt fra har nok sager til at kunne blive egentlige specialister og få nok procedureerfaring. Samtidigt vurderer kommunen, at man opnår gode priser eksternt.

- Vi har ikke regnet på det i kroner og øre, men min egen umiddelbare vurdering er, at der ikke vil være en særlig stor besparelse. Det skal ses i forhold til de ulemper, der også er forbundet med selv at skulle føre sagerne, have kontorer til det og ansætte folk. Det er tit dyrere end man lige tror, forklarer Christian Mølgaard.

For snart ti år siden gik flere af kommunens ansatte faktisk i retten, og Aarhus har også et egentligt juridisk kontor i dag.

- Det der kunne få os til at vippe, ville mere være, hvis vi kom i en situation, hvor vi havde svært ved at rekruttere til kontoret, fordi det ikke var et attraktivt sted, når vi ikke kunne føre retssager, men sådan er det slet ikke i dag, fortæller Christian Mølgaard.

De seneste tre ansatte kommer netop fra landets største advokatkontorer.

Kvalitet er et nøgleord. Også hvis kommunen vil have egne folk til at gå i retten, mener borgmesteren i Oslo.

- Hvis man skal have et kommuneadvokatkontor, så må du sørge for, at det er førsteklasses jurister. Fordi dem du møder i retten er det. Vores kontor er respekteret i advokatkredse, men det har også noget at gøre med, hvem vi rekrutterer. For tiden er vores kommuneadvokat den tidligere justitsminister, forklarer Stian Berger Røsland.

Den politiske opbakning til advokaterne i Oslo er stor. I fjor stemte samtlige partier for betydeligt at øge budgettet til ordningen.