En mere effektiv vandsektor. Det var målet, da forligsparterne i 2007 bliv enige om, at indføre prisloftregulering. Men kritikken af vandsektorloven har været massiv, især fra de mindre vandselskaber, som nu skal lånefinansiere nyinvesteringer og derfor ikke længere kan spare op til at egenfinansiere nybyggeri.

Det er den udfordring, som Brædstrup Vandværk nu står med. Vandværket skal ud og låne omkring otte millioner til et nyt vandværk, selv om selskabet har midlerne til selv at finansiere byggeriet. Men pengene må ikke bruges på det nye vandværk. De skal i stedet kanaliseres tilbage til forbrugerne over en tiårig periode – og det er langt fra den bedste løsning for forbrugerne, lyder kritikken.

Miljøministeren står imidlertid fast på, at vandsektorloven er til forbrugernes fordel.

-  Prisloftreguleringen betyder, at vandselskaberne ikke må opkræve flere penge fra forbrugerne end nødvendigt. Man må ikke glemme, at det heller ikke er gratis for forbrugerne at låne penge til vandselskabet, skriver miljøminister Ida Auken (SF) i et svar om den konkrete sag i Brædstrup.

Omvendt Robin Hood

På Brædstrup Vandværk stiller vandværksbestyrer H.C. Wael sig uforstående over for, at ministeren ikke lytter til kritikken. Han mener, at reglerne tvinger vandværkerne til at give med den ene hånd og tage med den anden.

- Det er det omvendte Robin Hood-system, hvor vi giver penge til forbrugerne og så kræver mere tilbage, fordi der kommer renter på et lån, vi ikke behøvede at tage, hvis vi kunne undgå at give pengene ud i første omgang. Jeg tror ikke, at loven gør sektoren mere effektiv. Det viser sig tværtimod, at det bliver dyrere. Det er noget mærkeligt noget, at vi ikke selv må finansiere det lån, siger H.C. Wael, som også mener, at kravet om tilsyn og den øgede revisorregning er med til at øge udgifterne - og derfor ikke hjælper med at gøre vandet billigere for forbrugerne.  

- Jeg synes jo, at os som de små vandværker, ikke burde være underlagt de her regler. Jeg er ene mand på værket og underlagt en forfærdelig masse administration i forbindelse med det. Og det vil ikke nytte. Alle dem, der møder op til generalforsamlingen, det er jo forbrugerne, der er vores øverste myndighed. De godkender vores budget og regnskab. Så jeg mener ikke, at der skal være tilsyn med små vandværker, det er helt unødvendigt, siger værkbestyreren.

Hører ikke hjemme
Næstformand i Brædstrup Vandværk Helle Richelieu har i Horsens Folkeblad tidligere kritiseret ordningen for at komme til at betyde markant højere vandpriser for forbrugerne – selv om det netop var det, loven skulle modvirke.
Argumentet var, at forbrugernes penge ikke skulle bruges som opsparing for vandværkerne, da det ville give priserne et kunstigt højt leje, og dermed betyde en større udgift. Men den problematik kan vandselskabet ikke nikke genkendende til.  

H.C. Wael peger også på problematikken i, at vandværket gennem Kommunekredit max kan låne i 25 år, mens bygningerne skal afskrives over 50 år efter vandsektorloven.

- Det betyder alt andet lige, at der kommer til at mangle nogle penge i sidste ende.

Mener du, at reglerne bør blive ændret, så loven ikke længere gælder for de små vandværker, som stadig producerer over 200.000 kubikmeter vand årligt?

- Ja, det synes jeg. Det hører ikke hjemme her. Det gør det ikke.

På trods af kritikken står ministeren i sit svar om Brædstrup Vandværk fast på, at overskydende penge opkrævet inden 2009 skal føres tilbage til forbrugerne over en periode på max 10 år.   

Prislofterne er tidligere blevet kritiseret for at overregulere området og for at de penge, der skulle kanaliseres tilbage til forbrugerne, i stedet ryger direkte i statskassen. Især for de små vandværker er det meget omkostningstungt. En ting er, at de skal lave indberetninger til både revisions- og advokatbistand, men også den tid, selskaberne selv bruger, er meget ressourcekrævende.

Prislofterne er indført som en del af den nye vandsektorlov, som skal skabe mere gennemsigtighed for borgerne, og alle selskaber, der producerer over 200.000 kubikmeter vand årligt og leverer til mindst 10 ejendomme, er omfattet af prisloftet.

Formålet med prislofterne er ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv, at det på sigt skal kanalisere overskuddet tilbage til forbrugerne. Det drejer sig om 2,1 milliarder kroner i løbet af de kommende ti år.