Med 430.000 årlige indlæggelser fylder de medicinske patienter meget i det danske sundhedssystem - alligevel er de i årevis blevet nedprioriteret. Mens kræft- og hjertesygdomme for længst er kommet på den politiske dagsorden med handleplaner og tidsfrister, er de uværdige forhold for mange af landets medicinske patienter blevet problemet, som alle taler om, men ingen gør noget ved. Sundhedsstyrelsen kortlagde i sommer i en rapport problemerne omkring de medicinske patienter og kunne berette om overfyldte sengestuer, stress og forvirring om medicinering, dårlig kommunikation med patienternes hjem-kommuner og gamle, svækkede og ofte kronisk syge mennesker, der ryger ind og ud af hospitalernes travle medicinske afdelinger uden ordentlig besked om deres behandling og videre pleje. De medicinske patienter udgør en stor post på sundhedsbudgetterne både i kommuner og regioner. Alene i en mellemstor kommune som Helsingør koster 10.000 borgere med kronisk hjertesygdom, diabetes eller KOL (kronisk obstruktivt lungesyndrom) årligt kommunen 273 millioner kroner i pleje, overførselsindkomster og indlæggelser.

For at sikre, at pengene bruges rigtigt, er det på tide at prioritere de medicinske patienter og få dem på den politiske og økonomiske dagsorden, mener en række læger og interesseorganisationer og peger blandt andet på at især samarbejdet mellem kommuner og hospitaler skal gøres bedre.

Vicedirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen er en af dem, der ser det som en nødvendighed at få lavet en national handlingsplan, blandt andet for at undgå de mange genindlæggelser, der sker på grund af dårlig kommunikation mellem hospitalet, patientens praktiserende læge og kommunens hjemmepleje, hvor vigtig information om patienternes ofte komplicerede medicinering går tabt.

Problemer, der opstår, fordi hospitalernes og hjemmeplejens it-systemer stadig ikke kan ”tale sammen”. ”Vi skal lave nogle rigtigt gode patientforløb. Vi skal lave nogle standarder for, hvad vi gør med patienterne, når de bliver syge, og hvordan vi sikrer, at kommunikationen med kommunen og med den praktiserende læge bliver bedre,” mener Torben Mogensen og peger på telekonferencer som et muligt redskab til at skabe en mere sikker overlevering af information om patienternes pleje, efter de er udskrevet fra hospitalet.

Men en handlingsplan skal også sikre, at kommunernes plejepersonale bliver bedre uddannet til at tage hånd om de ofte meget svage patienter, der som regel har flere sygdomme, der skal behandles i et kompliceret forløb, og meget lange medicinlister, der skal håndteres. Den uddannelse vil vi gerne hjælpe med, lyder det fra Hvidovre Hospital.

”Vi på hospitalerne kan bidrage med at uddanne personalet i kommunerne, sådan at de kan opdage, når patienterne bliver syge. Det er vores overbevisning, at hvis man er god til at se de små tegn på, at nu er den ældre borger ved at blive syg, for eksempel at han er ved at miste appetitten eller ikke drikker helt så meget, så kan man starte behandlingen og forebygge, at de bliver rigtigt syge, og dermed undgå, at de bliver indlagt,” siger vicedirektør Torben Mogensen.