Der er ikke meget prestige tilbage i hjemmesygeplejen, når ansvaret for den akutte, specialiserede sygepleje flytter fra kommuner til regioner. 

For samtidig med, at ressourcer og spændende opgaver rykker med, fusioneres den sygepleje, der er tilbage i kommunerne med hjemmeplejen og får præfikset “almen”. 

- Det er et minusord, hvem tiltrækkes af det?, siger konsulent og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune Sidsel Vinge med henvisning til, at det, der i aftalen om sundhedsreformen kaldes den “almene sygepleje”, skal integreres med den kommende helhedspleje i kommunerne. 

Hun forudser, at det bliver sværere at rekruttere sygeplejersker til den sygepleje, der bliver tilbage i kommunerne, når de i nye ‘faste teams’ skal arbejde sammen med hjemmeplejen, som primært udfører personlig pleje og praktisk hjælp. 

- Fagligt set giver det god mening at knytte sygeplejersker, sosu-assistenter og -hjælpere tættere sammen. Men jeg tror, realiteterne er, at en del sygeplejersker vil søge andre steder hen som følge af de konsekvenser, de to reformer tilsammen har for de sygeplejersker, der bliver tilbage i kommunerne, siger hun.

- Jeg har svært ved at tro, at det rekrutteringsmæssigt kommer til at fungere. Faktum er, at det set med en sygeplejerskes øjne bliver mindre attraktivt at være kommunal sygeplejerske.

Ingen prestige i “almen” sygepleje

Den bekymring kender forperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR) Dorthe Boe Danbjørg godt til.

-  Jeg har hørt bekymringerne, og jeg forstår dem et godt stykke hen ad vejen. Der er desværre stadig en tendens til at synes, at der er mere prestige i noget, der er akut og højt specialiseret, og det synes jeg er rigtig ærgerligt, siger hun.

Man skal huske, påpeger hun, at én af intentionerne med sundhedsreformen er at flytte fokus fra det behandlingstunge sundhedsvæsen til det, der handler om opsporing, forebyggelse og sundhedsfremme, og der kommer den almene sygepleje til at spille en vigtig rolle. 

- Vi skal vise, at det, der sker i kommunerne, ikke bare er præhospital, men at det har sin egen ret, siger hun.

Derfor vil hun arbejde for at få prestige ind i den kommunale sygepleje, som mange i øvrigt trives i.

- Jeg hører mange af de kommunale sygeplejersker, der ikke kører akutsygepleje, være stolte af det arbejde, de laver og den forskel, de gør for borgerne, siger hun.

Allerede i dag er det imidlertid svært for nogle kommuner at få rekrutteret det nødvendige personale til den kommunale syge- og ældrepleje. Derfor er det afgørende, at der fortsat kan tilbydes attraktive stillinger med gode, faglige udviklingsmuligheder, mener Dorthe Boe Danbjørg.

For selvom det “bare” er den almene sygepleje, er der altså brug for kompetenceudvikling, understreger hun. Noget som det i forvejen kniber lidt med. Kun fire pct. af de kommunale sygeplejersker har fx fået specialuddannelsen i borgernær sygepleje, siden det blev muligt i 2018, og det giver flere steder anledning til frustration, fortæller hun. 

Svært at adskille

I Aalborg Kommune er samtlige 350 sygeplejersker uddannet til at kunne agere i akutte situationer. Hvert år undervises og trænes de desuden i akut udredning og hjertestop.

- Jeg mener, at når man arbejder som sygeplejerske i en kommune, så skal man kunne reagere tilstrækkeligt, når man står i en situation ude hos en borger, siger sygeplejechef Helen Kæstel.

Hvis hun sagde til sine sygeplejersker, at de ikke længere skulle akutuddannes og agere i akutte situationer, er hun sikker på, at nogle ville finde faget mindre interessant. 

- Det er nogle af de opgaver, de rigtig godt kan lide, så det er helt afgørende, at det ikke bliver fjernet, siger hun.

I praksis er det heller ikke så nemt at skille tingene ad, for hvad akut sygepleje, helt nøjagtigt indbefatter, er uklart.

Det nærmeste, man kommer en fælles definition, er Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, som ifølge Sidsel Vinge består af “en masse runde formuleringer”.

- Det er elastik i metermål, siger hun.

Og det er ikke noget videre problem, så længe standarderne skal beskrive en funktion, der er en integreret del af den kommunale sygepleje. Men når akutsygeplejen nu skal overdrages til regionerne, er det nødvendigt med en mere præcis beskrivelse, så den både opgavemæssigt, økonomisk og medarbejdermæssigt kan udskilles fra den almene, kommunale sygepleje.

- Man er nødt til at få styr på, hvad der er akut, og hvad kommunerne altså ikke skal lave længere, siger Sidsel Vinge. 

Forskel på hjemmesygepleje og “alt det andet”

I Aalborg har Helen Kæstel ikke alene svært ved at se, hvordan man skal udskille det akutte fra det almene, det giver heller ikke mening, for som hun siger:

- Fordi du er gammel og rask nu, betyder det ikke, at du er rask om 14 dage.

Og når det kommer til at undgå unødvendige indlæggelser, kan de sygeplejersker, der i forvejen kommer i hjemmet bedst vurdere, hvor grelt det står til og sikre, at der hverken gøres for meget eller for lidt, påpeger hun. For de kender normalsituationen og borgerens vilkår og netværk. Det vil være noget andet, hvis man tilkalder et akutteam udefra.

- Jeg tror, at det vil føre til, at flere bliver indlagt med forebyggelige diagnoser, siger hun, og så er man lige vidt.

- Vi skal ikke overreagere, men reagere korrekt. Kunsten bliver at komme til at arbejde i de nye snitflader. Der er ingen tvivl om, at det kan blive klogere, smartere og billigere, siger hun. 

Faktisk mener hun godt, at man kan bevare de specialiserede akutkompetencer i kommunerne, hvis man nøjes med at overdrage ansvaret for akutsygeplejen for den gruppe af borgere, som ikke i forvejen får ydelser af kommunen.

- Vi kiggede for nylig på 80 mennesker, som var indlagt på akutmodtagelse, og kun 20 af dem havde en ydelse i Aalborg Kommune. Jeg tror, det er vigtigt at sondre mellem, hvad der “bor” i hjemmesygeplejen og alt det andet, siger hun.