Så måtte hun alligevel lige skænke sig en cognac og sørge for, at der var strøm på telefonen. Den havde ellers lige ringet - telefonen. I den anden ende sad en journalist fra TV2, som ville høre, om det mon var rigtigt, hvad rygtet på Christiansborgs gange ville vide, nemlig at hun, Bettina Post, her i 2014 stod til at blive socialminister efter Annette Vilhelmsen (SF).

Det kunne Bettina Post selvfølgelig ikke svare på, for hun havde ikke selv hørt noget. Men lidt fristet af muligheden kunne hun ikke undlade at være. Alligevel passer det hende godt i dag, at telefonen aldrig ringede, og at Manu Sareen (dengang De Radikale, nu Alternativet) kort efter blev udnævnt til socialminister. For udover at hun er partipolitisk neutral, så siger hun selv, at hun ikke egner sig til at stå på en talerstol og sige sætninger, hun ikke mener:

- Det er jo en del af det, når man går ind i politik og får sådan en fremtrædende post som for eksempel en ministerpost. Der skal man sluge nogle kameler, men jeg egner mig dårligt til at skulle blive talt til rette. Det var det, man forsøgte i Socialrådgiverforeningen, hvor jeg måtte erkende, at det kan jeg ikke. Jeg har brug for at have mine holdninger, og jeg er fløjtende ligeglad med, hvor i det politiske spektrum jeg befinder mig, så længe jeg er overbevist om, at det er rigtigt, hvad jeg siger - og så længe det har basis i en faglig indsigt og ekspertise, siger Bettina Post.

Hun kom udefra

Bettina Post sad i toppen af Dansk Socialrådgiverforening 2004-2012. Først som næst-formand og senere som formand. Hun gik fra aldrig at have været fagligt aktiv og direkte til at være næst-formand for en fagforening.

- Jeg var den første, som kom helt udefra som en kritiker af organisationen for simpelthen at få socialrådgivernes faglighed frem i lyset. Jeg savnede det, som jeg nu savner igen i foreningen. Jeg manglede nogen, som kunne fortælle den måbende offentlighed, hvad det var for et arbejde, jeg gik og bedrev. Jeg syntes heller ikke dengang, at min fagforening tog den opgave på sig og kæmpede min faglige kamp.

Der var tre andre kandidater til posten som næstformand, og Bettina Post snuppede pos-ten foran både en siddende næstformand og et siddende hovedbestyrelsesmedlem samt et medlem, hun har ladet sig fortælle den daværende formand havde opfordret til at stille op.

- Der var tydeligvis medlemsopbakning, men internt var der nogen, som havde det rigtig svært med, at jeg kunne komme ind helt ude fra mørket uden nogensinde at have været fagligt aktiv og så blive næstformand. Så jeg måtte slås med store modstandere internt.

Ikke et stort politisk dyr

Halvandet år inden Bettina Post skænkede sig en cognac og ventede på en ministerpost, hun måske ville få tilbudt, men som aldrig blev det, stoppede hun som formand for Dansk Socialrådgiverforening. Det var i november 2012, og det var ikke nødvendigvis med hendes gode vilje. Beslutningen offentliggjorde hun i august samme år.

- Det blev sværere og sværere for mig at bruge min faglige indsigt og den sunde fornuft, som jeg har fået med i vuggegave. Der opstod en ærgerlig tendens til, at hovedbestyrelsen ville styre mig mere, siger Bettina Post.

Og da hun ikke lod sig styre, blev hun offer for, hvad hun selv kalder et bagholdsangreb. Læser man artiklerne fra dengang, hvor omnibusaviserne gik tæt på uroen i foreningen, står det klart, at den offentlige uro startede, efter Post gav et forsideinterview til Jyllands-Posten, hvor hun på vegne af foreningen foreslog, at raske unge skulle have en SU-lignende ydelse i kontanthjælp. Det hele var klappet af internt i hoved-bestyrelsen, der havde godkendt holdningen, men alligevel tvang de hende efterfølgende til at trække sin udmelding tilbage.

- Der blev simpelthen lavet et bagholdsangreb på mig fra dele af hovedbestyrelsen. Jeg kunne se i kikkerten, at Majbrit Berlau, som stod i spidsen for det baghold, formentlig ville blive min næstformand, hvis jeg fortsatte. Men det samarbejde mente jeg altså ikke kunne blive særlig konstruktivt. Vi har meget forskellige måder at være i toppen af den forening på, og så besluttede jeg mig for at sige, at så måtte jeg finde på noget andet at lave.

For Bettina Post er det største kritikpunkt mod foreningen, som den ser ud i dag, at der mangler noget praktisk erfaring hos den politiske ledelse.

- Jeg synes ikke længere, foreningen er god til at være socialrådgivernes faglige repræsentant. Jeg synes, der mangler nogen, som for alvor kender faget og forstår, hvad det går ud på, og er med til i øvrigt at bidrage til en udvikling af vores arbejde. Majbrit Berlau er helt sikkert et større politisk dyr, end jeg nogensinde har været eller bliver. Men hun har aldrig siddet med socialrådgivernes arbejdsområder. Jeg synes, at foreningen mangler den her socialfaglige indsigt og seriøsitet og soliditet, som jeg stod for, siger hun.

Vil sikre dialogen

Efter otte år med politisk modstand og faglig kamp var det altså slut med at være formand. Hun har de seneste år været chefkonsulent på professionshøjskolen Metropol, hvor hun har fået lov at grave sig ned i det sociale arbejde, men nu er det tid for Bettina Post at komme tilbage til den kommunale verden. Derfor starter hun 15. maj som ny borgerrådgiver i Høje-Taastrup Kommune.

- Det er et naturligt skridt videre. Jeg er ikke så optaget af, om jeg går op eller ned på en imaginær karrierestige. I 8 år opererede jeg i toppen af fagbevægelsen og havde min gang på nogle meget blankpolerede bonede gulve. Men man kommer i et vakuum efter sådan et job, og jeg skulle bruge noget tid på at overveje, hvad jeg skulle bruge min viden og mit store netværk til. Jeg er ikke i tvivl om, at det her er det rigtige sted for mig at skulle hen. Jeg skal tilbage til det kommunale arbejde og den kommunale puls, siger hun.

I mange år har hun fulgt med i debatten om konflikter og manglende dialog mellem det kommunale system og borgerne. Flere gange er hun endda blevet kontaktet af rådvilde mennesker, der var kørt fast i samarbejdet med kommunen. Og det samarbejde vil hun gerne være med til at forbedre. Både af hensyn til retstilstanden på det kommunale område og af hensyn til borgertilfredsheden. Derfor søgte hun stillingen på lige fod med 32 andre og fik efter flere samtaler jobbet.

- Jeg vil gerne sikre, at der er en dialog med kommunens folk, så der opstår en respekt mellem dem og mig. Jeg ved, at borgerrådgivere rundtomkring kan blive set som irriterende personer, der påpeger fejl og mangler. Men vi skal sammen kunne finde de bedste løsninger for kommunens borgere.