Socialdemokraterne og Venstre er enige om, at euroforbeholdet skal afskaffes. Men hvad det er for et økonomisk samarbejder, partierne forventer og ønsker, at vi skal blive en del af, er de ikke på det rene med.

I et forsøg på at redde euroen arbejder Tyskland og Fran­krig i fællesskab hen imod en egentligt økonomisk union, hvor EU får afgørende finanspolitiske beføjelser. At det er kontroversielt, så vi med debatten omkring den såkaldte euro­pluspagt tidligere på året, hvor Danmark tilsluttede sig samarbejdet med finanspolitisk koordinering. Men først efter at bekymrede røster fra flere af de ellers EU-positive partier havde fået klare garantier for, at finanspolitikken fortsat er et suverænt nationalt anliggende.

Venstres EU-ordfører (indtil valget, red.) Flemming ­Møller, mener da også, at blandt andet europluspagten har været med til at give euro-samarbejdet en langtidsholdbar form.

”Umiddelbart mener jeg ikke, at det skulle være nødvendigt. Jeg mener, at vi har fået rettet op på de svagheder, der har været med, at nogle lande har kunnet udnytte situationen og er kommet i økonomisk uføre,” siger Flemming Møller.

Jens Rohde, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, er imidlertid af en helt anden opfattelse. Han mener, at Tyskland og Frankrig driver samarbejdet i en retning, som gør, at vi kan få brug for en folkeafstemning bare for at fastholde vores nuværende tilknytning til eurosamarbejdet.

”Det kan jo betyde, at vi ikke alene har bundet os op på en valutaunion, men også har bundet os på en økonomisk union. Og det har faktisk betydning for vores suverænitet og muligheder for at føre finanspolitik, om vi vil det eller ej,” siger Jens Rohde.

EU-regering urealistisk

Hos Socialdemokraterne afholder EU-ordfører Benny Engelbrecht sig fra at give et bud på, hvilken retning hans parti foretrækker, at eurosamarbejdet skal bevæge 

sig, da ”vi ikke har haft tid til at finde en endelig holdning til det”. Som medforfatter 

til partiets udspil om ’En aktiv og ansvarlig europa­politik’ vil Mogens Lykketoft dog godt vove en kommentar.

Han afviser en egentlig EU-regering på det økonomiske område. Det vil kræve en traktatændring, som der aldrig vil kunne findes politisk opbakning til. I stedet ønsker han euroobligationer, som kan erstatte de gældsplagede landes gæld og på den måde nedbringe deres enorme ­rentebyrde. En vej som indtil nu er blevet afvist fra tysk side.

”Jeg synes, at det er meget trist, at fru Merkel er så trængt på hjemmebanen, at hun ikke har kunnet række hånden ud til sådan en løsning. For den egentlige trussel mod euroen er, hvis den sociale ustabilitet i de gældsplagede lande ender med at blive helt dramatisk,” siger Mogens Lykketoft. :