Kommunen.dk
MENU

Pia K: Ingen rødbeder til leverpostejen

Regeringen er ved at afvikle den danske velfærd, lød det fra Pia Kjærsgaard (DF), da hun talte på Folkemødet lørdag formiddag

Pia K: Ingen rødbeder til leverpostejen

Regeringen er ved at afvikle den danske velfærd, lød det fra Pia Kjærsgaard (DF), da hun talte på Folkemødet lørdag formiddag

Forhandlingerne om skattereformen har hængt som en tung sky over Folkemødet og dannet baggrundstæppet for mange politikere og journalisters opmærksomhed.

Dansk Folkeparti er ude af forhandlingerne, og det er de, fordi regeringen vil føre 'usolidarisk politik'. Det lod Pia Kjærsgaard forstå, da hun talte på Folkemødet lørdag formiddag.

- Angrebet mod folkepesionen er det første slag fra en teknokratregering for at afskaffe den danske velfærd, sagde Pia Kjærsgaard med en stemme, der ifølge hende selv var lidt rusten på grund af al den friske luft.

Dansk Folkeparti kunne godt have accepteret en fordobling af beskæftigelsesfradraget, men resten af forslagene i regeringens skattereform, kaldte Pia Kjærsgaard ubrugelige.

- Regeringen taler så meget om de hårdtarbejdende mennesker, som hver dag står og smører leverpostejsmadder. Det er bare ærgeligt, at man ikke har råd til rødbeder til sin leverpostejsmad, fordi regeringen har hævet sukkerafgiften, sagde Pia Kjærsgaard.

Nej tak til Hu Jintao
Udover sukkerafgift og skattereform langede Dansk Folkepartis formand også ud efter SKATs øgede beføjelser til at bekæmpe sort arbejde. 'Ekspropriation', lød det.

Og så fik regeringens håndtering af EU-formandsskabet og tilslutningen til finanspagten også en røffel med på vejen. Næsten lige så slemt stod det til med håndteringen af den kinesiske præsidents besøg. Særligt for udenrigsminister Villy Søvndal (SF), der i oppositionen kritiserede Kinas overgreb i Tibet, men nu gør hvad han kan for at indsmigre sig.

- Det er nok sværere at have magten, end Villy Søvndal havde forestillet sig, sagde Pia Kjærsgaard.

Hun var selv blevet inviteret med til frokost-banket med den kinesiske præsident, men valgte at takke nej.

- For jeg vil hellere være her på Bornholm sammen med alle jer, sagde Pia Kjærsgaard.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR