Patientklager trækker ud i årevis
Patientklager trækker ud i årevis
En massiv sagspukkel i Patientombuddet betyder, at flere hundrede igangværende patientklager er to år gamle eller ældre. Det skriver Berlingske.
- Så lange sagsbehandlingstider er selvfølgelig aldrig tilfredsstillende, og derfor bestræber vi os også på at afgøre sagerne så hurtigt som muligt, siger direktør i Patientombuddet Steffen Egesborg Hansen til avisen.
De mange gamle sager stammer fra det tidligere Patientklagenævn, der i 2011 blev overtaget af Patientombuddet. Dengang fulgte der 3.000 klager med, og det er dem, Patientombuddet stadig har problemer med at komme til bunds i. Steffen Egesborg Hansen forventer, at de sidste af de gamle klager vil være behandlet i 2014.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) kalder situationen med de gamle klagesager 'beklagelig' og peger på, at der både i år og næste år er sat en million kroner af til at behandle dem.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.