Patienters tillid skal genvindes med ny plan
Patienters tillid skal genvindes med ny plan
Sundhedsområdet skal have et varigt økonomisk løft, og så skal der mere fokus på nogle af de mest syge: kræftpatienterne. De skal behandles inden for de fastsatte tidsfrister, ligesom det voksende antal, der overlever en kræftsygdom, skal have mere hjælp til at leve med senfølger.
Statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og sundhedsminister Sophie Løhde (V) havde den store pengepung med, da de tirsdag præsenterede en række nye sundhedsinitiativer.
Frem mod 2030 afsætter regeringen årligt fem mia. kr. til det samlede sundhedsvæsen. Til sammenligning kostede det i 2022 i alt 265,7 mia. kr..
- Meget går godt i sundhedsvæsenet, men dem, der selv er syge, eller os, der er pårørende, kan se, at der også er nogle store udfordringer. Derfor har vi besluttet at foretage massive investeringer i vores sundhed, siger Mette Frederiksen.
De fem milliarder skal lægges til det beløb, som allerede er afsat på sundhedsbudgettet.
- Når vi kan gøre det her i dag, så er det, fordi dansk økonomi har det bedre, end vi havde regnet med, lød det fra statsministeren.
Tilliden skal genskabes
Derudover tilføres kræftområdet 400 mio. kr. i år og næste år. De falder på et tørt sted, for nye data viser, at kun tre ud af fire kræftpatienter i 2022 fik behandling inden for de fagligt satte tidsgrænser.
Det er det laveste antal nogensinde.
Men også Aarhus-skandalen, hvor 313 tarmkræftpatienter ikke fik behandling inden for tidsfristen, har fået alarmklokkerne til at ringe hos regeringen.
- Vi skal have genskabt tilliden, sagde indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Fortsat mangel på læger og sygeplejersker
I Kræftens Bekæmpelse er administrerende direktør Jesper Fisker begejstret. Både for at der her og nu kommer flere penge, men en ny kræftplan trækker også op.
Den bliver nummer fem i rækken og vil blive præsenteret i slutningen af 2024.
- Vi glæder os over, at regeringen kommer med en række ambitiøse initiativer til at rette op på kræftområdet. Det er nødvendigt. Kræftområdet er under et stigende pres, hvilket den seneste tids medieomtaler da også har vist, udtaler han i en pressemeddelelse.
Et af de store problemer, manglen på sygeplejersker og andet personale, mangler der dog fortsat svar på, påpeger Lægeforeningen.
Ifølge foreningens egen analyse vil der i 2030 mangle 40.000 sundhedsprofessionelle i forhold til i dag, siger formand Camilla Rathcke.
Hvis der ikke er sygeplejersker, som kan passe patienterne, må man ikke operere.
- Det er positivt, at der sikres et generelt løft af sundhedsvæsenet. Men overordnet skal der stadig prioriteres, da der er stor mangel på arbejdskraft både nu og de kommende år.
Professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, Syddansk Universitet, er enig. Også han savner svar på, hvordan man vil fastholde og tiltrække nyt personale - særligt sygeplejersker.
Det er den faggruppe, som i øjeblikket sætter begrænsninger for antallet af operationer.
- Hvis der ikke er sygeplejersker, som kan passe patienterne, må man ikke operere, siger Jes Søgaard.
Ud over fem mia. kr. til hele sundhedsvæsenet og 400 mio. kr. i år og næste år til kræftområdet, afsættes der fra 2025 600 mio. kr. årligt til den nye kræftpakke.
Mere sundhed på kort sigt
- Ny rådgivning skal vejlede patienter med livstruende sygdomme om deres behandlingsforløb og rettigheder. Ordningen skal sammentænkes med de patientvejlederordning, som allerede eksisterer.
- En tværregional specialenhed skal overvåge sygehusenes kapacitet og understøtte, at den udnyttes effektivt blandt andet med aftaler mellem sygehuse i ind- og udland.
- En forstærket overvågning af ventetider skal give bedre indblik i afdelingernes ventetider, så der hurtigere
kan reageres på lokale udfordringer. - Et treårigt pilotstudie skal vise, om det er muligt at indføre et nationalt screeningsprogram for lungekræft.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
