Ungekonferencer lyder som noget med en masse foredrag og debat. Det er det ikke. Tværtimod er det en strafmetode, der giver unge, som har erkendt en forbrydelse, mulighed for at gøre skaden god igen.

I processen skal den unge kriminelle eksempelvis mødes med offer, forældre, politi, advokat og andre relevante aktører for at blive konfronteret med konsekvenserne af den kriminelle handling. Herefter afholdes selve “konferencen” som munder ud i en konkret handlingsplan med en række punkter, som den unge skal efterleve i en periode. Endelig afsluttes det hele med en bearbejdningsfase, hvor den unge følges af specialpædagoger, deltager i støtteprogrammer samt udbedrer de skader, der er forvoldt overfor et eventuelt offer.

Strafmetoden benyttes blandt andet i Nordirland til unge kriminelle mellem 10 og 18 år, og nu er en række partier i Folketinget klar til at overveje strafformen for danske unge.

- Jeg var med SSP i Belfast og høre om ungekonferencer. SF kommer med et forslag i efteråret, siger Karina Lorentzen, retsordfører for SF.

Hos Enhedslisten (EL) er der også stor begejstring for ungekonferencer som strafform.

- Erfaringerne er rigtig gode for såvel offer som gerningsmand. Det kan betyde, at unge gerningspersoner bliver bedre til at tage ansvar for egne handlinger, og at antallet af gengangere dermed bliver mindre. Det er svært at se, hvorfor vi dog ikke skulle forsøge det i Danmark, siger EL’s retsordfører, Pernille Skipper.

Alder er afgørende

Den konservative retsordfører Tom Behnke er også positivt indstillet overfor ungekonferencer, men han ser det gerne som et element i de borgerlige partiers forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og samtidig indføre særlige ungdomsdomstole.

- Jeg vil prøve at tænke det ind i det forslag, som vi arbejder med i forhold til den kriminelle lavalder, siger han og tilføjer:

- Unge under 18 år skal ikke i fængsel, men det er vigtigt, at man bliver bevidst om, hvad man har gjort forkert, og kan rette op på det igen.

Den socialdemokratiske retsordfører Trine Bramsen kan ikke umiddelbart afgøre, om hun vil kunne støtte indførelsen af ungekonferencer i Danmark:

- I S ser vi med stor interesse på de omtalte erfaringer. Vi har i regeringspartierne en drøftelse af, hvordan vi kan få endnu færre unge kriminelle. Derfor vil jeg heller ikke afvise nye initiativer på området. Om det lige er den model, vil jeg ikke lægge mig fast på, siger hun.

Frivilligt forløb

Katrine Barnekow Rasmussen, SSP-konsulent i Rudersdal Kommune og medforfatter til en kronik i Politiken, hvor der advokeres for ungekonferencer i Danmark, vurderer, at det ville være svært at kombinere strafformen med en sænkelse af den kriminelle lavalder.

- I Nordirland, hvor man har haft gode erfaringer med ungekonferencer, skal den unge have erkendt den kriminelle gerning. Det teoretiske argument for, at man arbejder med det her, er, at man møder frivilligt op. Men jeg kan ikke afvise, at det kan fungere som tvungen straf. Sådan gør man eksempelvis i Norge, siger hun og tilføjer:

- Der er desuden intet statistisk belæg for at sænke den kriminelle lavalder.

SSP-konsulenten foreslår, at man i Danmark søsætter et pilotprojekt, hvor man samtidig kan få den nødvendige ekspertise til at facilitere ungekonferencer som strafform.

- Mit gæt er, at man ikke lige nu sidder med den slags erfaringer i kommunerne, men der er uddannelsesmuligheder i Danmark. Og man kan også sende folk på kurser i Norge og Nordirland.