”Der er to parter, der får ekstra arbejde ud af det her. Den ene er de kommunale administrationer, som skal søge og dokumentere. Den anden er den statslige del af administrationen, der skal modtage alle disse ansøgninger.” Sådan sagde formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Eik Møller meget rammende, da han for nylig skulle kommentere de ekstra puljer på 250 millioner kroner årligt, som regeringen, SF og Enhedslisten har afsat over 4 år til flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver.

For pædagogmilliarden er bøvlet og besværlig for kommunerne at ansøge om. Det er en løsning, som er fyldt med papirarbejde til stor frustration for de mennesker, der arbejder med det i kommunerne. Pædagogpuljen er endnu et eksempel på, at regeringen med den ene hånd signalerer, at den vil bruge flere penge på den borgernære velfærd, mens den med den anden hånd holder midlerne i et statsligt jerngreb med komplicerede ansøgningsprocesser og tidskrævende formularudfyldninger.

Puljen til flere pædagoger ligner til forveksling den ældremilliard, regeringen og Enhedslisten satte af på finansloven for 2014 for et par år siden. Kommunernes Landsforening vurderer, at mellem 12 og 17 millioner kroner af den ældremilliard blev brugt på administrativt bøvl, når kommunerne skulle søge om penge fra puljen, der var sat af til de ældre. 17 millioner kroner, der kunne have været brugt på varme hænder i stedet for bureaukratisk administration.

Hvis det er den samme dyre bureaukratitunge model, regeringen og dens støttepartier vil bruge, når pædagogmilliarden skal udmøntes, vurderer Kommunernes Landsforening, at hele 8 procent af de ekstra penge til pædagoger vil gå til administrative udgifter i kommunerne. Når man så også lægger de 0,3 procent, som Manu Sareen og hans ministerium regner med at bruge på administration i ministeriet, oveni, nærmer vi os 10 procent. 10 procent om året ud af de 250 millioner kroner, som regeringen og støttepartierne bryster sig af skulle gå til flere pædagoger, vil i stedet gå til tunge arbejdsgange, snørklede processer - og ”papirnusseri”, som en kontorchef i Kommunernes Landsforening for nylig kaldte ansøgningsprocessen.

Vi bliver nødt til at gøre op med det statslige centralistiske jerngreb. Vi skal have mere tillid til kommunerne, hvis vi vil bruge midlerne dér, hvor de gør mest nytte. Vi har ikke råd til at fråse med pengene, så hvorfor ikke sende pengene direkte til kommunerne, uden at de skal gennem den bureaukratiske mølle først. De cirka 20 millioner kroner årlig vil uden tvivl gøre langt mere nytte i daginstitutionerne, end de vil gøre i den offentlige administration til håndtering af regeringens bureaukrati.