Det er skarpt, grovkornet og ikke mindst vittigt. I snart  en menneskealder har Roald Als henrykket befolkningen med sine sørgmuntre kommentarer til dansk politik i kraft af sine tegninger, der trykkes i dagbladet Politiken.  Nu samler han og hans såkaldte ”neger” Poul Einer Hansen for anden gang de bedste tegninger i en ny opsamlingsbog med titlen  ”Blød front -  et vrissent blik på Danmark 2010-2015”.  Det er ikke kedeligt.

Landets ypperste politikere har den ære at komme under kærlig behandling af Als’ suveræne streg, hvor hykleriet spiddes og politikernes kynisme og talen med to tunger ubønhørligt stilles til skue. De sidste fem år har tydeligvis været en lykkelig tid for tegneren og hans makker, som nærmest har kunnet vade i materiale eller inspiration fra den dysfunktionelle Thorning-regering, hvor uenighederne og dramaerne har været til at få øje på, men også oppositionen med Lars Løkke Rasmussen og især hans bilagssager har været taknemmelige ofre for Als’ sylespidse kommentarer. Hvor de borgerlige i Als’ univers bare er komiske med deres angivelig tåbelige politik overfor flygtninge og arbejdsløse med videre, så fornemmer man en hel anden frustration hos tegneren over, hvorfor pokker den håbløse Thorning-regering dog ikke vil føre god gammeldags socialdemokratisk politik som i 70'erne under Anker Jørgensen. Det går især ud over finansminister Bjarne Corydon, som blandt andet udstilles som gusten skabsvenstremand.

Magtforholdene i S-R-SF-regeringen er naturligvis et yndet tema blandt andet i en tegning, hvor Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt sidder på hvert sit knæ hos giganten Margrethe Vestager.

Kostelig er tegningen med krisemødet i SF-baglandet, der er fanget præcist som seminarister med urtete i kopperne, der nu er i fortvivlet søgen tilbage til den glade og indflydelsesløse tid under Gert Petersen.

[caption id="attachment_36191" align="alignleft" width="830"] Roald Als[/caption]

Als portrætterer i øvrigt gerne Lars Løkke som stodderkonge i sønderslidt lappet habit og hullet høj hat - naturligvis - med velskummende fadøl i næven. Pia Kjærsgaard er konen i muddergrøften, der så gerne vil til ære. Søvndal har de største flyveører, og Als selv (eller er det Holger K. årgang 1992?) er formentlig danskeren i antikveret roligan-kostume, der forundret må lægge øre til politikernes (utroværdige) forklaringer.

Der er også bid i udstillingen af Enhedslistens kvaler med revolutionsromantikken i partiprogrammet. En kapitalist med løkke om halsen står til at klynges op i lygtepælen, men forinden spørger EL-frontkvinden Johanne Schmidt--Nielsen i det mindste pøblen: ”Hvem stemmer for?”

Som læser morer man sig hjerteligt over Als’ satiriske syn på vores ikke altid skarpe politikere, deres indimellem inkonsekvente synspunkter og kritisable beslutninger.  Det er i det hele taget en udsøgt fornøjelse at få sat tingene på spidsen i muntert selskab med Als’ præcise og vellignende tegninger, og hans følgesvend Poul Einer Hansens ledsagende få nøjagtige ord rammer hver enkelt situation ind.  Der er ingen, der overgår dem.