”Deroppe mod nord skal der være erhvervspark med clean­tech-virksomheder, der beskæftiger sig med bæredygtige og energibesparende løsninger, siger formanden for Plan- og Udviklingsudvalget,” Knud B. Christoffersen.

”Og hele byen skal være 0-energi by med miljøvenlig opvarmning og el-forsyning. Miljøet skal tænkes ind i hver eneste bygning,” sekunderer kommunens chef for Plan- og Udviklingsafdelingen, Peter Ryborg.

Vi er på markvandring i Ny By. Et landbrugsområde et par kilometer fra Frederikssund, der på landkortet bærer det ukendte og aldeles web-uvenlige navn Store Rørbæk. Her er ikke andet end spredte ejendomme med forlængst høstede marker og en insisterende flok måger, der flokkes om en pløjende traktor. Ved et vejkryds ligger en række umotiverede halvfjerdser-parcelhuse, et sted, hvor der vistnok engang var et trinbræt på S-togs-linjen.

Fremtidsfantasi

Det kræver solid fantasi at forstille sig, hvordan der over de næste 20-30 år vil vokse 350 hektar helt ny by frem med lejligheder, kædehuse, virksomhedsdomiciler, skoler, daginstitutioner, grønne områder, sportsfaciliteter, indkøbsmuligheder og stationen med det altafgørende tog ind mod hovedstaden. Men byrådspolitiker igennem 24 år og tidligere borgmester i den gamle Frederikssund Kommune, Knud B. Christoffersen, har talt om og tænkt på projekt Ny By i så mange år nu, at han ingen problemer har med at skitsere fremtidsvisionen:

”Det bliver jo større end Ørestaden, både i areal og antal arbejdspladser. Med 6000 boliger, institutioner og virksomheder vil vi komme op på en dag-befolkning på 24.000 mennesker,” fortæller han. 

Optimismen er genfundet. Efter projektet i nogle år har ligget stille som en brakmark, fordi en privat investor opkøbte al jorden i den centrale del af den nye by for næsen af byrådet, og kommunen nu stod med udsigten til alle anlægsudgifterne uden at kunne tjene en krone på at sælge byggegrunde, er Frederikssund Kommune tilbage i kampen.

Visionært eller vanvid?

Projekt Ny By er udtænkt i starten af det nye årtusinde, da samfundshjulene drejede om kap med de stigende ejendomspriser, og behovet for boliger til vellønnede forstadsfamilier syntes nærmest umætteligt. 

En prognose fra Hovedstadens Udviklingsråd påpegede behovet for op mod 80.000 nye boliger i hovedstadsregionen frem til år 2017, og Frederikssund Kommune ville gerne sikre sig sin del af den kage.

Men en efterårsdag her midt i finanskrisen, hvor arbejdsløsheden stiger, og nybyggeriet ligger stille efter noget, der mest af alt lignede en katastrofeopbremsning, er det lidt svært at få øje på, hvornår de kapitalstærke entreprenører, ekspanderende cleantech-virksomheder, og flyttebilerne med familier og friske flexlån skal komme rullende ind ad den nye asfalt i Ny By. 

Visionen i Frederikssund har konjunkturerne imod sig, og der mangler stadig 16 kilometer asfalt, før Frederikssund er forbundet med resten af hovedstadens motorvejsnet, men både politikerne og embedsfolkene i Frederikssund tror stædigt på sagen.

”Der er stadig behov for nye boliger. Der bliver jo færre og færre personer i hver husholdning, mange forældre bor alene med deres børn, og vores behov for kvadratmeter vokser. Men det bliver jo nok ikke i vores livstid, det står færdigt,” erkender planchef Peter Ryborg.

Nyt navn

Og mens planafdelingen de næste år får alt rigeligt at gøre med at udarbejde projektet og sende lokalplaner i høring, så skal byrådet finde på et nyt navn til den nye by. Eksperter med forstand på stednavne har grundet over sagen uden brugbart resultat. Navne som Fjordby, Christianssund og Frederiksstad har været i spil, men det helt rigtige navn mangler stadig … og det haster.

”Det skal ske snart, ellers begynder vi bare at kalde den Ny By. Der skal tages en rask beslutning,” mener Knud B. Christoffersen.