Inspireret af tanker fra Ronald Reagan i USA og Margaret Thatcher i England fremlagde Poul Schlüter og hans borgerlige regering i 1983 en moderniseringsredegørelse, blandt andet med fokus på en ny markedsstyring af den offentlige sektor. Omkring samme tidspunkt slog Schlüter-regeringen fast, at den ikke bare ville forny den offentlige sektor, men privatisere den. 

I dag er mange af tankerne fra dengang blevet til virkelighed. Opgaver udliciteres som aldrig før, og styringsredskaber som resultatfokus og målstyring præger i langt hørere grad den offentlige ledelse. Velfærdsstaten, som vi kender den, er under pres fra rigtig mange sider. Markedsgørelsen har gjort sit indtog. 

Selv om Poul Schlüter aldrig nåede særligt vidt med sin privatisering, kan perioden omkring midtfirserne ses som begyndelsen på første bølge af markedsgørelsen af den offentlige sektor. 

”Denne bølge handlede meget om at få privatiseret nogle tidligere store offentlige virksomheder, hvor man fik dem lagt ud som statslige og private aktieselskaber,” siger lektor Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

I alt peger han på tre større bølger. Udliciteringsbølgen var den næste, og den tog særligt fart under Anders Fogh Rasmussen (V). Som sidste bølge nævner han et af de nyeste skud på stammen med offentlig-private partnerskaber.

Sideløbende med disse bølger er new public management blevet indført mange steder som ny politisk og administrativ styring i den offentlige sektor. Selv om der er tale om et temmelig ’fluffy’ begreb, så ses elementer heraf som led i markedsgørelsen. New public management omfavner alt fra udlicitering, målstyring, resultatfokus, resultatløn og til decentralisering af ledelsesansvar.

”Når man ser udviklingen i den bredere betydning af markedsgørelse, så er det jo virkelig kommet markant ind over den offentlige sektor,” siger professor Carsten Greve fra CBS, der forsker i emner som markedsgørelse og offentlig ledelse.

EU presser på

Danmark er ikke alene om denne udvikling. På trods af nationale forskelle og tempi har der overordnet set været en bred europæisk tendens mod markedsgørelse af de offentlige sektorer, mener Dexter Whitfield, der er direktør for den uafhængige organisation European Services Strategy Unit.

Han peger på de samme udviklingstendenser, men særligt offentlig-private partnerskaber er i vælten nu. 

”Siden Storbritannien ’opfandt’ offentlig-private partnerskaber, er det blevet eksporteret rundt omkring kloden og er blevet taget ret aktivt op af europæiske lande, især af Tyskland, som nu har et meget stort OPP-program,” fortæller Dexter Whitfield.

Han mener, at EU har været en af de helt store katalysatorer for udbredelsen af den europæiske markedsgørelse. Som et af de mere mislykkede eksempler nævner han det oprindelige servicedirektiv fra 2006, hvor man ville kommercialisere en lang række offentlige serviceydelser.

”Her forsøgte man at sikre, at lokale services som blandt andet sundhed og uddannelse skulle være omfattet af markedskræfter, konkurrence og udbud,” fortæller Dexter Whitfield.

Det oprindelige forslag blev dog fjernet igen efter massiv modstand og beskyldninger om rendyrket nyliberalisme. I stedet blev det erstattet af et mere pragmatisk forslag med et væsentligt indskrænket anvendelsesområde.

I regi af EU er der desuden sket en liberalisering af sektorer som transport, energi og telekommunikation efter krav om markedsåbning og konkurrence. I Danmark sker der netop i disse år en markant udvikling med at udskille kommunale aktiviteter i aktieselskaber inden for energi- og forsyningsaktiviteter. Denne udvikling blev for alvor sat i gang 11 år tilbage med en stor reform på el­området, der har mere end halveret antallet af kommunale selskaber fra år 2000 og frem til i dag. 

På markedsvilkår

Helt generelt er der i denne periode sket en markant holdningsændring, forklarer partner i PwC, Per Timmermann.

”I de her 10-11 år er der sket en udvikling i retning af ikke længere at opfatte forsyningsvirksomhed og infrastruktur som en kritisk kommunal opgave, der forudsætter kommunal deltagelse i drift og anlæg,” siger han.

I 2009 kom en reform på vand- og spildevandsområdet, der har betydet, at driften er blevet lagt over i aktieselskaber. På affaldsområdet er udviklingen kun i sin indledende fase, men på begge områder må man forvente store ændringer i strukturen inden for de næste fem til ti år, vurderer Per Timmermann.

Kommunerne skal nu primært fokusere på myndighedsrollen, og som selskabsejere sikre, at deres selskaber fremover agerer på markedsvilkår.

”Der er stadigvæk regler, der fastlægger loft over, hvor meget man kan opkræve i takster hos forbrugerne, men ellers, ja så er der tale om markedsvilkår, hvor de kommunale selskaber laver en styreform med samme rammer som i det private erhvervsliv,” fortæller Per Timmermann.

I en årlig redegørelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får man en klar indikation af, at kommuner helt generelt opererer i langt højere grad inden for selskaber. Fra 2008 til 2011 kan man således se, at der er sket en stigning i antal indberettede firmaer fra 185 til 272, hvor kommuner og regioner har deltaget finansielt eller ledelsesmæssigt. Eller en stigning på 47 procent i løbet af de fire år.

De private skal serviceres

På europæisk plan har England på mange måder ført an i markedsgørelsen af den offentlige sektor. Og her er man på vej endnu videre, fortæller Dexter Whitfield. Et af de seneste skud på stammen er forsøg med individuelle sundhedsbudgetter. I disse år kører man pilotforsøg, hvor borgerne får en individuel konto til sundhedsudgifter.

”Når først du går ned ad den vej med personalisering, så mener jeg, at vi vil se velfærdsstatens destruktion. Det er en måde at markedsgøre alt,” siger han.

Dexter Whitfield mener, at markedsgørelsen på denne måde har muteret sig og er begyndt at vise sig med helt nye ansigter inden for den offentlige sektor.

Professor Ove K. Pedersen fra CBS er kritisk over for snakken om markedsgørelsen af den danske offentlige sektor, da han mener, at begrebet skal tolkes langt snævrere. Men han er bekymret for velfærdsstatens fremtid, og mener, at den allerede er ved at udvikle sig til en konkurrencestat. De første skridt blev taget hertil under Poul Nyrup Rasmussen (S) med arbejdsmarkedsreformen i begyndelsen af 90´erne. Konkurrencestaten er særligt karakteriseret ved to ting.

”Den ene er at løse nogle opgaver, som fremmer den private sektors konkurrencedygtighed i forhold til private sektorer i andre lande, og den anden er at gøre den offentlige sektor så effektiv, at den bliver så minimal en omkostning for den private sektor som overhovedet muligt,” forklarer Ove K. Pedersen.

Han mener, det er helt nødvendigt fortsat at udvikle sig i retning af en konkurrencestat, hvis det skal være muligt at opretholde hele velfærdsstatens formål med lighed for alle. For uden økonomisk vækst, ingen velfærd.

I den offentlige debat har flere andre bakket op om behovet for at udskifte velfærdsstaten med en konkurrencestat eller markedsstat. De mener ikke, at velfærdsstaten kan modstå udfordringerne fra globaliseringen og den øgede konkurrence fra udlandet. 

Nedsmeltning

Fremtidsforsker og nationaløkonom Uffe Palludan mener, at der er en reel risiko for, at velfærdsstatens dage kan være talte. Det bunder særligt i den fremtidige befolkningsprognose med langt flere ældre. De vil sætte den offentlige sektor under yderligere pres.

”Det er klart, at hvis man ikke gør noget ved det, så bevæger vi os mod det, som jeg vil kalde velfærdsstatens nedsmeltning,” siger Uffe Palludan.

Han mener dog, at fortsat markedsgørelse kun er et af flere mulige scenarier for den offentlige sektor.

Dexter Whitfield tror, at den europæiske tendens med markedsgørelse af den offentlige sektor vil fortsætte. Blandt andet med privatisering og udlicitering. I takt med denne udvikling mener han, det er helt afgørende, at de offentlige sektorer udvikler en langt højere grad af regulering og kontrol, end vi ser i dag.

”I dag er overvågningen alt for dårlig, så vi skal have det under kontrol. Hvis ikke det sker, så vil den offentlige sektor komme til at rende rundt og ’gøre rent’ efter den private sektor,” siger han.

I Danmark ser Carsten Greve derimod et muligt skifte i markedsgørelsen med den ny regering.

”Jeg mener sådan set, at valget har fået en vis betydning. Hvis Løkke-regeringen var fortsat, så havde det ført til mere markedsgørelse, men nu stopper man op og siger, at det ikke er den vej, man ønsker at gå,” siger Carsten Greve.

Som eksempler nævner han stoppet for en fastsat procentdel for konkurrenceudsættelse og den mindre prioritering af private hospitaler og sundhedsforsikringer.