Det skal være bedre, og det skal være billigere. Den offentlige sektors mantra i disse år er også socialministerens besked til Klaus Majgaard. Med den kommunale økonomi på den ene side, og nye krav fra Barnets Reform på den anden, skal han stå i spidsen for det udvalg, der skal finde columbusægget i institutioner for udsatte børn og unge.

”Mange kommuner er i gang med at udvikle alternative strategier og andre typer tilbud. Det kan godt være at det er fremkaldt af økonomisk pres, men der kan være mange gode grunde til at se på det. Der er en del områder, hvor anbringelse viser dårlige resultater. Vi skal finde ud af, hvad der fungerer, og prøve at sætte nogle kvalitetspejlemærker op. Den proces er det vigtigste. Jeg kommer ikke som en prædikant med en bestemt type tilbud,” siger Klaus Majgaard, der er børn- og ungedirektør i Odense og formand for Børne- og Kulturchefforeningen.

Ved ikke nok

Sammen med repræsentanter fra blandt andet SFI, interesseorganisationer og KL skal han overvåge og vejlede i implementeringen af Barnets Reform. Han understreger at det skal ske ud fra evidens og viden. Problemet er bare, at vi ikke ved så meget om det. 

”Noget af det arbejde, vi skal lave er, at vi skal gøre status på, hvad vi egentlig ved. Det er faktisk et problem at vi står i den forlegenhed, at på det her område, har vi meget lidt forsknings- og evidensbaseret viden, men masser af praktisk baseret viden,” siger Klaus Majgaard.

Han forklarer det med, at man i kommunerne har haft en ”projekt- og forsøgskultur” på det sociale område. Det kan godt være, der er blevet brugt meget energi på at evaluere projekter – og mange af dem har sikkert også har fået gode evalueringer, men de har ikke været designet ­efter stringente kriterier, så man kan sammenligne viden og skabe hardcore evidens. 

Pejlemærker uden regler

”Det er en erkendelse, vi som kommunal sektor må gøre. Hvis vi skal knække denne her nød med at sikre børnenes rettigheder og samtidig styre økonomien, så må vi tænke langsigtet. Ellers sker der de hovsaløsninger, man kan finde i nogle kommuner, hvor bunden pludselig slået ud af kassen. Jeg har selv været en glad tilhænger af forsøgskulturen og er det stadigvæk i hjertet. For det er fedt, at ting vokser frem på forskellige måder. Det er bare vigtigt, at der kommer en faglig seriøsitet ind, hvor man for sat nogle kriterier ind for, hvad et godt forsøgsdesign er, og hvad der skal til for at denne viden kan bruges,” fortæller Klaus Majgaard. 

Er det, du skitserer, i virkeligheden ikke bare flere statslige bureaukratiske regler, som kommunerne skal indordne sig under?

”Min drøm er mere, at kommunerne laver flere kvalitetsfællesskaber - gerne i samarbejde med staten. Jeg tror, der er god ræson i at løse det kommunalt - tæt på borgerne og de andre tilbud som børnene er i. Men som enkeltkommuner kan det være svært at sidde alene med at designe projekter meget systematisk og fagdetaljeret,” siger Klaus Majgaard.