Lær af naboen og spar millioner af kroner.
En af Produktivitetskommissionens klare anbefalinger er, at kommunerne ved at bruge benchmarking bedre og mere systematisk vil kunne hente store gevinster på at lære af hinanden – en anbefaling, kommunernes økonomiansvarlige er enige i.
En rundspørge foretaget af Kommunen viser nemlig, at 63 procent af de økonomiansvarlige mener, at kommunerne skal blive bedre til benchmarking for at blive mere effektive. En af dem er økonomidirektør John Jensen fra Svendborg.

- Det bliver jo allerede brugt i høj grad, men jeg mener, det handler om at få kvalificeret det mere og brugt det på den rigtige måde, så det giver grundlag for fornuftige effektiviseringer, siger han.

Svendborg Kommune bruger ligesom mange andre benchmark-analyser som en fast del af budgetproceduren. Men der er ifølge John Jensen stadig plads til forbedringer for at kunne drage ordentlige sammenligninger.

- Datagrundlaget er et reelt problem, fordi der er nogle frihedsgrader, som bruges forskelligt i kommunerne. Men i en ordentlig benchmark-analyse vil man kunne tage højde for disse forskelle, siger han.

Lokalt råderum skal indtænkes
I august udarbejdede analyseinstituttet KORA et notat til Produktivitetskommissionen, som brugte den såkaldte DEA-metode til at sammenligne produktiviteten i 94 kommuner. Men det er ikke alle steder i landet, at tanken om flere benchmark-analyser bliver vel modtaget.

- Produktivitetskommissionens forslag vil betyde, at vi allesammen kommer til at styre efter en form for gennemsnitskommune, og hvem er det, der skal bestemme, at det er lige nøjagtig, hvad borgerne gerne vil have? Der skal være plads til det lokale råderum, siger økonomidirektøren i Ikast-Brande, Flemming Storgaard.
Ifølge en af folkene bag KORA’s notat, programchef for analyse og forskning Kurt Houlberg, forsøger DEA-metoden netop at tage forbehold for de lokale prioriteringer. Men han medgiver, at analyserne langtfra altid er værd at gå efter.