Armlægningen om kommunernes økonomiske rammer for 2016 sluttede fredag den 3. juli, og den nye aftale indeholder krav om kommunalebesparelser på både service og anlæg. De kommende fire år skal kommunerne således hvert år effektivisere med én procent, altså aflevere 2,4 mia. kr. i såkaldt omprioriteringsbidrag. Regeringen lover, at den 'vil prioritere kernevelfærd', når den bruger af det årlige 'omprioriteringsbidrag',  der er det mest omdiskuterede element i den nye økonomiaftale.

Regeringen har nemlig lyttet til, at KL af hensyn til planlægningshorisonten gerne ser et tidsmæssigt indløb til, at omprioriteringsbidraget starter fuldt ud - ligesom regeringen ønsker at prioritere den borgernære velfærd. Derfor er en andel af midlerne i 2016 ført tilbage til borgernær velfærd så som ældre, folkeskole og børn.

- Vi er nødt til hele tiden at sikre, at skatteydernes penge anvendes, hvor de gør størst gavn for borgerne. Det er væsentligt, at hele den offentlige sektor bidrager til at frigøre midler, som kan anvendes til prioriterede indsatser. Fx sundhed, ældre og tryghed. Omprioritering har været et gældende princip i staten i mange år. Nu udbredes princippet til kommunerne, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Kommuneaftale vil mindske kernevelfærd

Selv om regeringen har bebudet, at effektiviseringskravene til landets kommuner ikke skal munde ud i forringelser i kernevelfærden, kan det ikke undgås på længere sigt. Sådan siger Kurt Houlberg, kommunalforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), om aftalen mellem KL og regeringen.

- Hvis kommunerne skal spare 2,4 milliarder, så har de ikke ret mange andre valgmuligheder end at fokusere på de store velfærdsområder. Det er her de store udgifter ligger, og det er også her, der er mulighed for at finde nogle besparelser, siger Kurt Houlberg. Og spørger man ham, vil effektiviseringerne på længere sigt gå ud over kernevelfærden.

- Der er måske også mulighed for at finde besparelser på administration, kultur og måske vejvæsen, men det er de store velfærdsområder, man vil se på. Det vil blive skoler, daginstitutioner og ældreområdet, vurderer han.

Han understreger dog, at det formentlig ikke vil være til at mærke en forskel allerede næste år på grund af den udligning, regeringen vil betale kommunerne.

KL: Mindre bureaukrati eller besparelser

Hvis det skal være muligt for kommunerne at effektivisere for én procent årligt, kræver det, at regeringen leverer betragteligt på afbureaukratiseringer og forenklinger. Det er meldingen fra Martin Damm (V), der formand for KL.

- Hvis vi bare skal reducere udgifterne med én procent, så vil det gå ud over velfærden. Derfor har vi sagt til regeringen, at hvis vi skal reducere udgifterne, så skal det være fordi, de leverer på afbureaukratiseringer og forenklinger, siger han.

Ifølge Martin Damm har der spredt sig en misforståelse om, at kommunerne ikke ønsker at effektivisere, og det er ærgerlig misforståelse, mener han, for kommunerne er allerede i fuld gang.

- Der foregår allerede store effektiviseringer i kommunerne. Men gevinsten bruges jo i kommunerne igen. Det er det, der gør, at vi kan drive kommunerne, og det anerkender regeringen heldigvis også, siger Martin Damm.