Når kommunalbestyrelserne efter valget til efteråret skal indrette sig og lave en konstitueringsaftale, starter et politisk spil, hvor indflydelse, alliancer og 'ben' afgør, hvem der ender på hvilke poster. Politisk opbakning kan købes for lovning om en bestemt post, hvor der følger indflydelse og et vederlag med. Som nyvalgt byrådsmedlem kan det være en overvældende proces at være vidne til. I en rundspørge blandt de nyvalgte byrådsmedlemmer ved KV13 svarer 53 procent, at 'vederlag i for høj grad var afgørende for, hvem der fik hvilke poster i forbindelse med konstitueringen'. Èn af dem er Lasse Egelund fra Enhedslisten i Vejle, der blev valgt ind for første gang i 2013.

– Jeg havde slet ikke overvejet, hvad man kunne tjene på det. Da jeg fandt ud af, hvad de forskellige poster gav, kunne jeg godt se, hvilke poster der blev kæmpet om at få, siger Lasse Egelund, der var i chok over at opleve, hvor stor en rolle penge spillede i forhandlingerne.

– Jeg synes, at det er ærgerligt, når ideen skal være, at man skal repræsentere borgerne på bedst mulig vis ud fra de kompetencer og interesser, man har. Jeg havde slet ikke tænkt, at man i en konstitueringsaftale sad og vendte femørerne, siger han.

De fire P’er

Kommunalpolitikere får et fast årligt vederlag. Hertil kommer vederlag for at være medlem eller formand for et politisk udvalg samt bestyrelsesposter i kommunale institutioner.

– Borgerne afgiver deres stemme og forventer, at det er den vægt og de holdninger, partiet har, der bliver afgørende for, hvem der danner flertal. I det lys er det et demokratisk problem, hvis spillet om magten i kommuner bliver afgjort af handler med poster, der giver store vederlag, siger Jacob Torfing, der er kommunalforsker på Roskilde Universitet.

Roger Buch, der er kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at penge og politik nødvendigvis hænger sammen, men han tror ikke på, at penge er den eneste eller vigtigste faktor i en konstituering. Han ser hele fire p’er, der spiller ind. Politik. Power. Prestige. Og penge.

– Vi kan sjældent føre bevis for, at det var vederlaget, der var afgørende. Selvom det er noget, man snakker om, og selvom alle ved det, får du sjældent nogen til at indrømme, at det ene og alene var pengene, der afgjorde, hvem de støttede som borgmester, siger kommunalforskeren.

Idealistiske nyvalgte

I november 2013 fik Emil Blücher for første gang en plads i byrådet. Han blev valgt ind for Venstre i Solrød Kommune og oplevede, at hele den politiske kabale nærmest var lagt før valget.

– Jeg havde da ikke regnet med, at det er sådan, det foregår. Jeg tror, at mange nyvalgte er kommet i klemme der. Vi måtte jo bare tage, hvad der var tilbage, fortæller Emil Blücher.

I undersøgelsen svarer han, at vederlagets store indflydelse på konstitueringen har fået ham til at overveje at stoppe i kommunalpolitik.

– Det er med til at gøre, at man går med en fornemmelse i maven om, at det er en unfair fordeling, og at politik bliver et game med underhåndsaftaler og folk, der aftaler ting bag ens ryg. Man bliver sgu lidt træt af det, siger Emil Blücher, der siden valget har skiftet fra Venstre til Liberal Alliance.

Men når 53 procent af de nyvalgte byrådsmedlemmer oplever, at vederlag spiller en for stor rolle i forbindelse med en konstituering, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at konstitueringsprocessen er forrået og styret af hensyn til indtægt.

– Hvis man skal være lidt kritisk og kynisk, så er det måske også, fordi de nyvalgte er dem, der får alle de dårlige poster. Som nyvalgt bliver du meget sjældent borgmester, udvalgsformand eller får nogen af de fede 'ben' uden for kommunalbestyrelsen, siger Roger Buch.

– Som ny er man måske meget idealistisk og måske også lidt naiv, og man er ikke klar over, at der også er andre ting, der spiller ind, siger han.

Lasse Egelund fra Vejle oplevede, at spørgsmålet om vederlag åbent blev brugt som argument i konstitueringsforhandlingerne.

– Jeg fik tilbudt en næstformandspost, og der var argumentationen direkte, at jeg skulle sige ja, fordi det gav flere penge, fortæller Lasse Egelund, der også oplevede, at når han påtalte problemet, blev han mødt med svar som, at 'du kommer til at lære det. Du kommer også til at synes, at vederlaget er for lille'.

Ingen lette løsninger

Det første Lasse Egelund gjorde, da han blev valgt ind for Enhedslisten i Vejle Kommune, var at fremsætte et beslutningsforslag om at reducere byrådsmedlemmernes vederlag med 20 procent. Han var den eneste, der stemte for. Ifølge Jacob Torfing kan et højere grundvederlag være et middel til at bremse vederlagsspekulationer.

– Vores politikere lægger et overordentligt stort stykke arbejde, og det er svært at rekruttere folk, uden at der er en vis aflønning og uden at præmiere dem, der laver et ekstraordinært stykke arbejde. Så der er to hensyn, der clasher: at vi kan rekruttere dygtige, kapable og energiske folk til kommunalbestyrelsen, og at vi samtidig gerne vil have en flertalsdannelse, der er styret af demokratiske forhandlinger om en kurs for kommunen, siger Jacob Torfing.

Roger Buch ser heller ingen oplagte løsninger, der kan forbedre systemet. Fjerner man penge helt fra politik, vil det blive vanskeligt at få folk til at stille op. Giver man alle byrådsmedlemmer det samme vederlag, vil det være svært at finde nogen til de mere krævende poster. Fjerner man kommunens poster i bestyrelser, mister man også værdifuld indflydelse i havnebestyrelser og forsyningsselskaber.

– Når man tænker efter, er det let at kritisere, men jeg synes, at det er svært at sige, hvad man skulle gøre i stedet, lyder det fra Roger Buch.