Fremtidens klimapolitik i Danmark kommer til at påvirke hverdagen meget mere. Det skal både borgerne, men også landets politikere, indstille sig på og kommunikere på den rigtige måde.

Sådan lyder det fra Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, der er rektor på Copenhagen Business School.

Klimarådet, regeringens grønne vagthund, offentliggjorde fredag sin seneste analyse, som ser frem mod den "næste milepæl" i klimapolitikken: et nyt 2035-reduktionsmål, som skal vedtages politisk i 2025.

Det kan ikke undgås, at kommende klimatiltag "bliver mere borgernære", mener Peter Møllgaard.

- Vi har taget mange af de reduktioner, der ikke er særligt borgernære, med nogle få undtagelser. Meget er foregået langt væk.

- Nu begynder det at rykke tættere på borgerne, og derfor er det også vigtigere, at politikerne overvejer det, vi kalder en fair omstilling. At den opfattes retfærdig af forskellige grupper. Det er på tværs af geografi, generationer og indkomstniveauer, siger han.

Peter Møllgaard nævner som eksempel, at det kan få betydning for borgere, hvor gaslagre placeres, hvis anvendelsen af klimateknologien CCS, fangst og lagring af CO2, øges.

Også placeringen af solceller og vindmøller samt forandringer i landbrugserhvervet og naturen nævnes som eksempler.

I Klimarådets analyse nævnes eksempelvis, at en væsentlig reduktion i husdyrproduktion i landbruget vil komme til at koste arbejdspladser. De største forandringer vil opleves af dem, som bor og arbejder i landdistrikterne, slår Klimarådet fast.

Politikere bør overveje, hvordan borgere, der føler sig udsat, eventuelt kan kompenseres, og hvordan det kommunikeres til borgerne, lyder det.

Ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) påvirker omstillingen allerede borgernes hverdag - eksempelvis i form af passagerafgiften og dieselafgiften. Og "særligt på transportområdet" vil "nogle af de sidste reduktioner" også potentielt kunne påvirke borgerne.

- Jeg afviser ikke, at det på nogle stræk kan være nogle initiativer, som nogle danskere vil opleve som træls, irriterende og måske også koste dem noget.

- Man kan ikke nå i mål, uden at det påvirker os. Men det vigtigste er at nå klimamålene. Det er ikke, at det gør ondt. Det skal man huske i debatten, tilføjer ministeren.

Også cheføkonom Torsten Hasforth i klimatænketanken Concito forudser, at det næste klimamål vil kunne mærkes.

- Det kommer ikke af sig selv, at vi reducerer 85, 90 eller 100 pct. af vores udledninger. Det kommer utvivlsomt til at påvirke os, siger han.

En del af det kommer også til at handle om vores adfærd.

- Hvis vi insisterer hårdnakket på at leve præcis, som vi gør i dag - spise lige så meget kød og flyve lige så meget - så kommer det til at blive dyrere.

- Men hvis vi hver især kan tilpasse os et mere klimavenligt samfund, så bliver det billigere. Så jo mere vi ændrer vores adfærd, desto lettere gør vi det for os selv på den længere bane, siger han.

Torben Hasforth understreger samtidig, at selv om klimamålene kommer til at få betydning for vores hverdag, så ser han ikke "samfundsomstyrtende ændringer til vores liv".

- Vi vil se meget store investeringer og meget store teknologiske landvindinger, men som forbrugere vil meget minde om det, vi gjorde i går.

- Vi har mad, huse, opvarmning, biler og så videre. Det vil bare ikke køre på fossile brændsler.

- Mange af de forandringer er ikke noget, vi oplever. Man kan ikke se på stikkontakten, at det er strøm fra vind og sol. På samme måde vil mange forandringer ikke være noget, der påvirker vores hverdag, siger cheføkonomen.