Våde fødder bliver hverdag, hvis kommunerne ikke ruster sig til klimaforandringerne. Danmarks vejr bliver nemlig mere ekstremt, og det betyder, at kommuner skal sikre sig mod oversvømmelser, tørke og skybrud. Men præcis hvor og hvordan den klimatilpasning skal ske, er svært at regne ud.

Hidtil har kommuner betroet sig til fremskrivninger fra forskellige kilder som Cowi eller Rambøll. Men i flere tilfælde har forskelligartet data skabt usikkerhed om, hvor højt et dige skulle være, eller hvor omfattende kloakløsninger, kommunen skulle anlægge.

Som løsning bliver al DMI's data om nedbør, temperatur, havniveau, stormflod og ekstremnedbør nu samlet ét sted. Det hedder et klimaatlas og er en online portal med forudsigelser om klimaet på kommunalt niveau i henholdsvis år 2050 og 2100.

DMI offentliggør klimaatlasset i efteråret, og det er måske allerede klar i slutningen af september.

- Det er vigtigt, at kommunerne er opmærksomme på, at klimaatlasset kommer. Det løser ikke deres lokale klimaproblemer, men kommunerne kommer til at kunne se, hvordan fremtidens klima ser ud, og så kan de bedre beslutte, præcis hvordan de skal forberede sig. Det giver noget sikkerhed, siger Alan Sørensen, der er projektleder ved DMI.

Klimaatlasset bygger på DMI's egne data og på viden fra FN's globale klimarapport. Projektet kom på finansloven for 2018, hvor der blev afsat 27,2 millioner kroner over en fireårig periode.

Hvor højt skal diget være?
DMI har arbejdet tæt sammen med KL og flere kommuner for at sikre sig, at det nye værktøj giver værdi i det kommunale arbejde. Det er sket gennem workshops og løbende brugertests.

Alan Sørensen forklarer, at klimaatlasset dog ikke kan stå alene i kommunernes indsats mod klimaforandringer. DMI kan nemlig kun fortælle, hvor vejr og vandstigninger rammer værst, og så skal kommunen selv sammenligne med sit kendskab til lokalområdernes forhold.

- Forhåbentlig kommer klimaatlasset til at ruste kommunerne bedre til at lave den rigtige klimatilpasning. Dataen gør det for eksempel lettere at regne ud, hvor højt et dige skal være, så kommuner ikke over- eller underdimensionerer indsatsen, siger Alan Sørensen.

Også for fru Jensen
Selvom klimaatlasset ikke er offentliggjort endnu, er der allerede mere på vej. Alan Sørensen fortæller, at DMI senere vil opdatere med data om blandt andet luftfugtighed, solindstråling og vind.

Udover kommuner kan klimaatlaset også hjælpe regionerne, forsyningssektoren, forsikringsbranchen og landbrugssektoren samt beredskaber.

Samtidig kommer klimaatlasset til at ligge frit tilgængeligt, så helt almindelige borgere også kan forberede sig på de forandringer, der vil ske.

- Det bliver en åben hjemmeside, som fru Nielsen også kan bruge. Så kan hun se, hvordan havet stiger i hendes kommune, eller hvor varmt det bliver i nabokommunen. Det kan selvfølgelig være svært at navigere rundt i al den data for en lægmand, men vi har prøvet at gøre det nemt at finde ud af det meste, og så er der noget data, som mere er tilegnet fagfolk, siger Alan Sørensen.