I foråret holdt centerleder og lektor i datalogi Henrik Bulskov fra Roskilde Universitet (RUC) oplæg om big data på et ledelseskursus hos KL.

Her bemærkede han, at mange spørgsmål handlede om, at kommunerne hørte meget om big data, men ikke rigtig vidste, hvordan de skulle bruge dem.

Derfor nedfældede han en række af de spørgsmål, han fik med fra de kommunale ledere. Dem har han taget med tilbage til universitetet for at gøre opmærksom på, at her er forskningspotentialer.

Og i morgen, fredag, åbner et nyt forskningscenter for big data på RUC.

Har man ikke hørt begrebet før, er her to eksempler: Silkeborg bruger big data til at finde ud af, hvor tandlægepraksisser skal placeres. Hillerød bruger dem til at digitalisere sin ejendomsadministration.

Men selvom datadrevne initiativer skyder frem i kommunerne, er der endnu et uopdaget potentiale i big data både for forskere og kommuner, lyder det fra Henrik Bulskov.

Forskere ved nemlig ikke ret meget om, hvordan kommunerne bedst kan bruge de store mængder data.

- Der er helt sikkert et potentiale. Der har ikke været specielt meget fokus blandt forskere på kommunerne og big data, men mere på sundhedssystemer og infrastruktur, siger han.

Gummisko og tante Odas gave
Ifølge Henrik Bulskov er den vigtigste grund til overhovedet at dykke videre ned i big data, at vi producerer enorme mængder data hver dag.

- Uagtet GDPR bliver de her data brugt i alle mulige sammenhænge. Man hører mest om, at de bruges til at sælge os nogle nye gummisko eller til at vise os nye reklamer ud fra den gave, vi købte til tante Oda, siger han.

Men det er kun den ene side, forklarer han. Den anden side er, at de informationer og digitale spor, vi efterlader, kan bruges til at forbedre fx infrastruktur.

Man kan også via big data være forberedt på, hvem der ikke møder op til ambulante besøg på hospitalerne og dermed forebygge, at de udebliver.

- Vi bliver nødt til at forholde os til det og finde ud af, hvordan vi skal bruge det. Hvor er grænserne? Bare fordi data peger i en bestemt retning, er det ikke sikkert, de har ret. Så der skal mere til end bare at kigge på data, siger han.

De store mængder data vil nogle gange vise sammenhænge, som er tilfældige. Derfor skal man kigge dybere i konteksten for at forstå data, og det skal man ifølge Henrik Bulskov gøre via forskellige videnskaber.

Konstant for få penge
På RUC besluttede de derfor at bruge penge til Forskningscenteret Centre for Big Data, som skal samle aktiviteter på tværs af flere videnskaber.

Det placeres på universitetets bibliotek, så det er synligt for forskere på alle institutter.

- I alle institutterne sidder der forskere, som arbejder med projekter både i kommunalt og regionalt regi, som har noget med big data at gøre. Men de kender ikke nødvendigvis hinanden, selvom de sidder med de samme problemstillinger, siger han.

Derfor skulle centret ikke placeres på et institut frem for et andet. Til gengæld bliver de bundet sammen af en række ph.d.-studerende, som er tilknyttet hvert sit institut og har fokus på big data.

De skal hver anden eller tredje uge stå for at holde møder, så de skaber et miljø, hvor man kan udveksle erfaringer.

Udover det skal pengene bruges til seminarer, workshops og kursusaktiviteter, som fx kan omhandle håndtering af sociale netværksdata eller etik og moral.

- Vi forsøger at lave en tværfaglig vinkel, fordi mange af de problemer, man fx står med i kommunerne, ikke alene er et datalogisk problem. Det handler i lige så høj grad om, hvordan vi kan bruge, forstå og optimere økonomisk eller bidrage til en bedre løsning for borgerne, siger han.

Men kan man så ikke bare lade maskinerne klare forvaltningsarbejdet?

- Det lyder jo tilforladeligt nok, men der kommer en grænse. Kan man bruge data til at sige, hvilke familier der vil ryge ud i problemer, fx ved at se på den måde, de behandler deres børn på? Via data vil man muligvis kunne udpege dem, men det er farligt, ikke?

Ifølge Henrik Bulskov tyder udviklingen på, at data i højere grad vil blive brugt, fordi systemet konstant har for få penge. Pengeproblemet kan løses ved at optimere de løsninger, vi allerede har.

- Så hvis man kan få data til at udpege bestemte grupper, som man skal være forebyggende overfor, er det jo fint. Men kan man tillade sig at banke på døren og sige, at man ved, at en familie højst sandsynligt vil få tvangsfjernet et barn? Det er jo en uhyggelig tankegang. Og jeg ved ikke hvor grænserne er henne, det er en etisk beslutning, siger han.

Inspiration fra teknik- og miljøområdet
Indtil videre har forskere især beskæftiget sig med projekter om affaldssortering, og hvordan data kan hjælpe med at spare kilometer, når man indsamler affald.

Men der vil helt sikkert være andet, man kan kigge på, lyder det fra Henrik Bulskov:

- Hvis man fx nationalt skal overholde en ramme om CO2 udledning i fremtiden, vil det presses ned igennem systemet og lande på kommunernes bord, så de også vil skulle sænke det hos dem. Så kan data vise, hvor det som kommune giver mening at kaste ressourcerne hen, siger han.

Han forklarer, at den manglende forskning i big data i det kommunale kan skyldes, at datamængderne her er mindre og derfor ikke går under definitionen af big data.

- Men sådan behøver det jo ikke være. Jeg tror, at hvis forskningen i højere grad får øje på de problemer, der er kommunalt, får den også øje på mulighederne. Det vil jeg i hvert fald håbe på og være fortaler for, siger han.

KL har samlet et inspirationskatalog med 26 kommuner, der har digitaliseret forskellige processer i forvaltningen her