Kommunen.dk
MENU

Nye regler skal sikre bedre aktivering

Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs (V) udmelding om at ville ændre på de omdiskuterede refusionsregler bliver positivt modtaget af både KL, oppositionen og den borgerlige lejr. 

Nye regler skal sikre bedre aktivering

Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs (V) udmelding om at ville ændre på de omdiskuterede refusionsregler bliver positivt modtaget af både KL, oppositionen og den borgerlige lejr. 

Såvel KL som politiske modstandere og medspillere er tilfredse med Inger Støjbergs udmelding om, at hun vil lave om på de udskældte refusionsregler, som har fået skylden for talrige eksempler på meningsløs aktivering i landets kommuner. 

”Vi skal have en indsats, der målretter sig de lediges behov, og vi skal have et refusionssystem, som først og fremmest ansporer til at få de ledige i arbejde - ikke et, der som i dag ansporer til at basere indsatsen for de ledige på masseaktivering,” siger KL-formand Jan Trøjborg (S). 

Også SF peger på, at refusionsreglerne har været alt for styrende for kommunernes adfærd. 

”Vi har hele tiden ment, at det var en stor fejl fra regeringens side at lave refusionsreglerne. På den måde er det godt, at de omsider erkender deres fejl,” siger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen og tilføjer, at han er spændt på at se, hvordan ændringerne skal realiseres i praksis.

Han får opbakning fra både Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Enhedslisten.

Spild af ressourcer

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, er ligeledes indstillet på at kigge på reglerne.

”Der er en hel del, vi skal have set på i forbindelse med aktiveringsindsatsen, og der skal vi også kigge på refusionsreglerne, men hvad der skal ændres, og hvordan det bliver fremover, må tiden vise,” siger han. Hos de konservative regeringspartnere betegner man det som ”spild af både menneskelige og økonomiske ressourcer” at sende personer i aktivering, som ikke virker. 

”Og vi har Rigsrevisionens ord sort på hvidt for, at aktiveringen for de allersvageste

i samfundet ikke virker, og derfor er der behov for at lave om på det,” siger Helle Sjelle, konservativ formand for

arbejdsmarkedsudvalget.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR