De Radikale er blevet kritiseret af både vælgerne og deres eget bagland for at mangle fokus på det sociale område. Partiet er blevet beskyldt for at have tunnelsyn i forhold til den økonomiske politik og overse de socialpolitiske pejlemærker.

Derfor er det langtfra et tilfælde, at Manu Sareen er blevet udpeget som afløser for Annette Vilhelmsen som socialminister. Dels ønsker De Radikale frem mod valget at markere sig i langt højere grad på blødere værdipolitiske emner, dels kan Manu Sareen bruge sin baggrund som socialpædagog til at bygge bro mellem en regering, som har haft fokus på økonomiske incitamenter, og fagfolkene på det sociale område.

Selv siger han, at han politisk er rundet af social indignation over den uretfærdighed, han kender fra sin opvækst i Indien. At kvindesynet og behandlingen af de svageste i Indiens slumkvarterer har formet ham både politisk og personligt. Derfor kan vi også forvente nye toner fra værdikrigeren i den kommende tid:

- Vi står overfor store udfordringer i socialpolitikken. Nogle af de største er efter min vurdering udsatte børn og unge kriminalitetstruede, mener den nye socialminister.

Flere fattige, mere ulighed

Der er nok at tage fat på. For antallet af fattige er fordoblet de seneste 10 år, viser nye tal fra tænketanken Kraka. Det falder ikke alene tilbage på VK-regeringen. Siden 2012 er der kommet godt 700 flere danskere til, som lever under regeringens egen fattigdomsgrænse.

Derudover har tal fra Finansministeriet tidligere vist, at uligheden generelt er steget under SR-regeringen. Det fik Manu Sareens chef, partileder Margrethe Vestager, til at udtale, at social ulighed ikke er et problem i sig selv, så længe alle har lige mulighed for uddannelse eller arbejde.

Manu Sareen er enig, men understreger dog, at et af regeringens mål er at nedbringe antallet af fattige i Danmark – selvom det er steget de seneste par år:

- Vi har en meget vigtig opgave i at tage hånd om de allersvageste i samfundet, og derfor har vi også afskaffet fattigdomsydelserne, siger Manu Sareen.

 Økonomi er socialpolitik

Når det så er sagt, så er man aldrig i tvivl om, at det socialliberale blod strømmer igennem socialministeren. Han insisterer blandt andet på, at der skal skabes vækst ved at sikre incitamenter til at arbejde. Ifølge ham er der intet modsætningsforhold mellem den økonomiske politik og socialpolitikken.

Men er det socialpolitik, når I for eksempel skærer i kontanthjælpen?

- Det er en gren af socialpolitikken. Hvis du tager vores kontanthjælpsreform og en række andre reformer, som vi har gennemført, er det en naturlig del af socialpolitikken. Noget af det mest givtige, jeg har oplevet i mine år som socialarbejder, er, at alle mennesker – også dig og mig, har en frygtelig trang til at blive anerkendt for deres evner. Derfor er det så vigtigt, at folk kommer i uddannelse og i arbejde, siger Manu Sareen og tilføjer:

- Hvis vi taler om de unge mennesker, som er anbragt, så er det uhyre vigtigt, at de får en uddannelse, sådan at de senere i livet får mulighed for at få et arbejde. Derfor hænger økonomi snævert sammen med socialpolitik.

Samme sang i 40 år

En af socialministerens første udmeldinger, da han tiltrådte, var, at han ville sikre social mobilitet og gøre op med den negative sociale arv. Umiddelbart lyder det som en sang, vi har hørt før:

Hvordan vil du konkret tage et opgør med den sociale arv? Det er jo noget, I politikere har snakket om de sidste 40 år. Den sociale arv er jo ikke for alvor brudt?

- Det er helt rigtigt, hvad du siger. Det er noget, som mange politikere før mig har talt om i årevis. Derfor er det også en af mine vigtigste opgaver at få en ordentlig forebyggelse. Vi skal være langt bedre til at gribe ind tidligere. At se på problemerne i en helhed, så børnene får en reel chance. Jo hurtigere du forebygger – jo større er succesen med at hjælpe. Det gælder hele vejen rundt. Lige fra social mobilitet til bomønstre, skoleverdenen og kriminalitet.

Men kræver det ikke, at I får et langt bedre overblik over, hvilke metoder der virker – og ikke virker?

- Det gør det. Vi skal tage et opgør med tilfældighedsprincipperne indenfor socialpolitikken. Vi skal blive langt bedre til at måle på de forskellige metoder, som vi kender det fra sundheds- og beskæftigelsesområdet.  - For vi ved ikke nok om, hvad der virker. Men vi ved også, at der er sociale indsatser, som er bedre end andre. Det er blandt andet de evidensbaserede programmer under Socialstyrelsen, som hedder ’De utrolige år’, der har til formål at styrke børns trivsel. Det gælder også MST-projektet for kriminelle unge, som har nedbragt unges kriminalitet med op til 50 procent. Og så skal vi også være bedre til at inddrage socialrådgiverne i de konkrete problemstillinger. Som jeg har sagt til flere af dem: Det er jer, som har viden om det. Det er mig, som har handlemulighederne, siger Manu Sareen.

Det lyder enkelt, men er det langtfra - noget, Manu Sareen som tidligere socialarbejder udmærket er klar over. Evidensbaseret viden giver ofte socialrådgivere røde knopper. For mange har den indstilling, at man ikke kan sætte socialt belastede og udsatte mennesker på formler, forklarer han. Socialministeren erkender dog også, at man ikke kan måle på alle faktorer indenfor socialpolitikken, da udfordringerne er forskelligartede. Socialministeren mener dog ikke, at man skal have berøringsangst overfor evidensbaserede metoder.

Hvordan vil vi se forskel på socialpolitikken nu i forhold til, da dine tidligere kolleger sad på posten?

- Det betyder selvfølgelig noget, hvem der sidder for bordenden på det her område. Det betyder, at når jeg skal udvikle politik, så kommer jeg ikke bare med en politisk tilgang, men også med en socialpædagogisk. Jeg har selv oplevet i mit arbejdsliv, hvad det betyder at få tvangsfjernet et barn. At sidde sammen med socialrådgivere, som har siddet med mange svære sager. Derfor har jeg også stort fokus som pædagog på, at vi skal have en børnepolitik i Danmark - og ikke kun, fordi jeg er pædagog.