Beslutningen om en udvidet byggetilladelse til en virksomhed eller spørgsmålet om, hvem kommunen skal udlicitere sin rengøring til, er afgørelser, der kan have stor betydning for en virksomhed. Mens ministrene åbent skal lægge investeringer frem på mere end 50.000 kroner, og folketingspolitikerne opfordres til det, så holder borgmestrene deres egeninteresser tæt til kroppen. Herunder hvilke selskaber de har større investeringer i.

En undersøgelse lavet af Kommunen viser imidlertid, at 44 ud af 62 adspurgte borgmestre i de nye byråd gerne går i fortrop sammen med ministrene. Blandt dem er Lyngby-Taarbæks nye borgmester, Søren P. Rasmussen (V). Han mener dels, at man ved større åbenhed undgår, at folk skaber billeder, som ikke hører hjemme i virkeligheden.

”Den anden del er, at når man vælger at træde frem på den offentlige scene, og især som borgmester, så mener jeg rent faktisk, at borgerne har krav på at vide, hvad jeg har af økonomiske interesser, men ikke nødvendigvis, hvor meget jeg ejer af de enkelte aktier,” siger Søren P. Rasmussen.

I denne måned vil han kickstarte en debat om større åbenhed i kommunen, og nu overvejer han at inddrage politikernes investeringer som en del af diskussionen.

Svære grænsetilfælde

Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet. Han mener, at der med fordel kan løsnes op for lukketheden om de privatøkonomiske interesser, fordi der hele tiden vil opstå grænsetilfælde for, hvornår man bør træde uden for døren. Og det bør ikke stoppe ved borgmestrene, ifølge Per Nikolaj Bukh. 

”Man kan selvfølgelig starte med borgmestrene, men jeg mener, at det bør gælde alle politikerne, fordi alle sidder i udvalg, hvor de lader deres stemme høre, og man træffer beslutninger ude i lokalsamfundene, hvor man har relativt store muligheder for påvirkning,” siger han.

16 af de borgmestre, som det har været muligt at få fat i, er ikke indstillet på frivilligt at fortælle andre om deres private investeringer. Blandt nej-sigerne er jyderne klart overrepræsenteret. Flere påpeger, at det er en principiel beslutning om ret til privatliv – også som offentlig person. Flemming Eskildsen (V) fra Skive er en af dem.

”Jeg ved godt, at der har været noget kritik med ministre, der har været lige rigeligt ude, men hvor går grænsen så? Hvis jeg skulle have været flittig til at spare op og har investeret 100.000 kroner i aktier eller måske arvet dem, er det så spekulation? Det kan jeg med min bedste vilje ikke forstå, at andre skal blande sig i,” siger Flemming Eskildsen.

Yderligere drøftelser

Tanken om at registrere borgmestres privatøkonomi er langtfra ny. I 2005 lagde daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) op til, at borgmestrene i kraft af de større kommuner også kunne komme under et regelsæt som ministrene. Dog tillempet de kommunale vilkår og svagere muligheder for påvirkning. Udmeldingen forblev på tankeplanet.

I København vedtog man i 2006 en plan for mere åbenhed på rådhuset, og derfor kan man i dag finde en side, hvor alle borgmestrene kan nævne økonomiske forhold af betydning.

I Århus har Nicolai Wammen (S) fremlagt et forslag om offentliggørelse af bestyrelsesposter, lønnede hverv mv. Han mener, at borgmestre og rådmænd bør gå skridtet endnu videre og fremlægge selskabsinteresser som aktieposter på mere end 75.000 kroner. Ordningen skal være frivillig.

”Jeg vil gerne have en høj grad af åbenhed for såvel pressen som offentligheden, så der ikke opstår myter og misforståelser. Jeg synes, at vi har fundet en fornuftig balance mellem, at man er en offentlig person, men at man som politiker selvfølgelig også skal have plads til private forhold,” siger Nicolai Wammen.

Kommunalordfører for Venstre Erling Bonnesen er positivt overrasket over resultatet af rundspørgen.

”I takt med tidsånden med at sikre åbenhed og uvildighed, så er jeg glad for, at der er stor opbakning i borgmesterkredse til at se nærmere på det her. Så må det komme an på nærmere drøftelser, hvordan det præcist skal fastlægges,” siger Erling Bonnesen.