Vejle Fjord er en af de iltgispende fjorde, som miljøminister Magnus Heunicke (S) tidligere på året lovede et markant forbedret vandmiljø i 2027.

Statsminister Mette Frederiksen sagde endda i august, at hun ville ønske, at fjorden var blevet hjulpet for årtier tilbage. Men at nu skete det.

Derfor er forskere og grønne organisationer dybt bekymrede over en netop offentliggjort rapport fra Finansministeriet, som skal spille en vigtig rolle i de igangværende forhandlinger om den meget omtalte grønne trepart.

Rapporten kommer med tre forskellige bud på, hvordan landbruget, som betragtes som en af hovedårsagerne til kvælstofudledningen, skal skrue ned.

I et af scenarierne kan områder som netop Vejle Fjord og Lillebælt, der gennem årtier gang på gang er blevet ramt af iltsvind, godt tåle mere kvælstof end hidtil.

- Efter tre års arbejde med den nye second opinion-rapport, prøver man at reducere udledningerne, der forventes i 2027, med en meget optimistisk vurdering af, hvor meget kvælstof, der vil forsvinde af sig selv, siger marinbiolog og vandmiljøprofessor ved Aarhus Universitet, Stiig Markager.

Hans bekymring er, at man hæver grænserne for, hvor mange alger der må være i vandet, så der for eksempel i Lillebælt lige pludselig er et godt miljø, hvor der ikke kræves handling.

- Det rimer jo slet ikke med et massivt iltsvind i Lillebælt, hvor der slet ikke er nogen fisk tilbage. Det samme gælder blandt andet Det Sydfynske Øhav og Djursland ud mod Kattegat, som også er hårdt ramt af iltsvage områder, siger han.

Karen Timmermann er professor ved DTU Aqua og har medvirket til modeludviklingen, der ligger bag rapportens tre scenarier.

Hun opfordrer politikerne i de kommende forhandlinger til at se bort fra scenarie to og tre.

- Scenarie et er klart det videnskabeligt stærkeste og baseret på de bedst tilgængelige modeller og metoder, hvilket ikke gælder scenarie to og tre, siger hun.

- Med model to og tre risikerer vi ikke at nå de fastsatte mål for kvælstofreduktion og vandmiljøkrav, siger hun.

Som flere andre forskere deler hun bekymringen om, at rapporten ikke medtager årene 2022 og 2023 med kraftige udledninger af kvælstof og stor nedbør.

I stedet bygges der på gennemsnitsberegninger ud fra mindre belastende tidligere år.

- Det giver ikke et robust gennemsnit og dermed et retvisende billede af, hvor vi står i dag, siger hun.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding er heller ikke imponeret.

- Jeg er bekymret over, at vi ikke gør det her på den bedste måde samt risikoen for at udlede mere kvælstof baseret på gamle miljødata og dermed risikerer et dårligere grundlag for at lave den rigtige vandmiljøindsats.

- Den grønne trepart skal sikre et historisk løft med op mod 50 milliarder kroner i ryggen efter 40 års politisk svigt. Hvis man gør det på basis af gamle miljødata, er det utroværdigt og med hovedet under armen, siger hun.

Torben Kaas mener som formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, at regeringen risikerer at spille hasard med havmiljøet.

- Det er helt nødvendigt, at politikerne som minimum vælger scenarie 1. Alt andet er et skridt i den forkerte retning. De andre scenarier tager ikke højde for den reelle tilstand i vores vandområder. Vi kan ikke ignorere, at områder som Det Sydfynske Øhav, Lillebælt og Vejle Fjord er i alvorlig krise, siger han.

Landbruget kalder den nye second opinion for et stærkere fagligt grundlag for det videre arbejde med vandmiljøet i den grønne trepart.

Men er stadig kritisk overfor kvælstofmålene i dele af landet og dermed de negative konsekvenser for landbruget.