Kommunen.dk
MENU

Ny miljøuddannelse starter til sommer

Uddannelsen til miljøteknolog bliver den første af sin slags i Europa. Branchen forudser stor efterspørgsel.

Ny miljøuddannelse starter til sommer

Uddannelsen til miljøteknolog bliver den første af sin slags i Europa. Branchen forudser stor efterspørgsel.

Danmark mangler kloge hoveder med et indgående kendskab til miljøområdet, og som ikke er bange for praktisk arbejde. Det mener i hvert fald de virksomheder, der i samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus har udviklet en ny toårig uddannelse til miljøteknolog. 

Uddannelsen bliver den første af sin slags i Europa, og både Erhvervsakademiet og branchen forudser, at der bliver stor efterspørgsel på de færdiguddannede miljøteknologer. 

»Miljøområdet bliver mere og mere kompliceret rent lovgivningsmæssigt. Danske virksomheder går mere og mere op i miljø og bæredygtig produktion, og derfor har vi brug for nogle knalddygtige medarbejdere, der kan være med til at drive udviklingen,« siger miljøchef Charlotte Thy fra Danish Crown til JP Aarhus. 

Hun repræsenterer blot en ud af mange virksomheder og institutioner, der har været med til at udvikle uddannelsen. Foruden Danish Crown er også Arla, Novo Nordisk, Danisco og flere kommuner med i projektet.

Mangler arbejdskraft
Uddannelsen er en såkaldt kort videregående uddannelse, men den har en mere praktisk tilgang til faget, end f.eks. miljøingeniører og biologer har. Erhvervsakademi Aarhus har i forvejen en miljøuddannelse, jordbrugsteknolog med speciale i natur og miljø, men den er møntet på offentlige og private naturplejeopgaver.

»Miljøteknologuddannelsen er opbygget meget praktisk, idet virksomhederne har efterspurgt folk, der er knap så teoretisk fokuserede som mange af de andre miljøuddannelser er i dag,« siger Dorte Ydemann Pedersen, uddannelseschef for den nye miljøteknologuddannelse ved Erhvervsakademi Aarhus til JP Aarhus. 

»Vi har haft et tæt samarbejde med virksomheder og institutioner gennem hele udviklingen af uddannelsen, og det har været altafgørende. Uden dem havde vi ikke kunnet lave uddannelsen,« siger hun.

 

Første ansøgninger i hus
Der er informationsdag på studiet den 8. maj, men Dorte Ydemann Pedersen har allerede modtaget ansøgninger svarende til en tredjedel af de 32 tilgængelige pladser, som er tilgængelige i år. Fremover er det ønsket, at der skal oprettes flere hold, og der skal være optag to gange om året. 
Erhvervsakademiet sørger for, at de studerende, der skal starte på miljøteknologuddannelsen den 20. august 2012, ikke selv skal finde praktikpladser: De er allerede fundet ved studiestart.

 

Fakta
NY UDDANNELSE: Miljøteknolog
Miljøteknolog-uddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus har ansøgningsfrist gennem kvote 1 den 5. juli 2012.
Uddannelsen forventes at starte den 20. august 2012 og vare to år.
De første miljøteknologer forventes færdiguddannede i 2014, og herefter vil de kunne finde job inden for produktions-virksomheder, rådgivende virksomheder, statslige eller kommunale institutioner, vandselskaber og miljøkontrollaboratorier.

tsp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR