Kommunen.dk
MENU

Ny miljødirektør i Region Hovedstaden

Sune Impgaard Schou får ansvaret for 65 medarbejdere og et budget på knap 150 mio. kr.

Ny miljødirektør i Region Hovedstaden

Sune Impgaard Schou får ansvaret for 65 medarbejdere og et budget på knap 150 mio. kr.

HOVEDSTSADEN: Sune Impgaard Schou er med virkning pr. 1. juni ansat som ny stabsdirektør i Koncern Miljø med ansvar for 65 medarbejdere og et budget på knap 150 mio. kr. Det skriver region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Sune Impgaard Schou skal dermed stå i spidsen for regionens miljøafdeling, som står for at opspore, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent drikkevand og menneskers sundhed.

Miljøafdelingen arbejder desuden med råstofplanlægning og deponering af ren jord i råstofgrave.

- Jeg glæder mig rigtigt meget til de nye opgaver, og til at placere regionen som en stærk partner på grøn omstilling dagsordenen, siger Sune Impgaard Schou.

Den kommende stabsdirektør er pt. kontorchef i Miljøstyrelsens erhvervsenhed, som står for miljøregler, vejledning og en række partnerskaber på virksomheds- og landbrugsområdet.

Han har arbejdet i Miljøstyrelsen siden 2007, og før det i Skov- og Naturstyrelsen, i Finansministeriet og i Trafikministeriet. Sune Impgaard Schou er cand. scient. pol. fra Københavns Universitet, Master i miljøstudier fra University of Essex i Environmental Studies, og cand. Phil i Litteraturvidenskab.

Han bor i Frederikssund, er gift og har 3 børn i alderen 8 - 13 år.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR