Ny leder vil gøre Folkemødet mere overskueligt
Ny leder vil gøre Folkemødet mere overskueligt
Hvordan sikrer du, at Folkemødet fastholder folkelig popularitet og politisk relevans?
- Det handler om, at man bliver ved med at have et Folkemøde i bevægelse. Jeg har den ambition, at hvert år har sin nyskabelse, så det ikke bliver en statisk ting. En af de ting, jeg har tænkt på, er et tema. Der skal ikke være et overordnet tema, men man kunne godt have et årligt, aktualiseret tema, der har noget at gøre med det, der sker rundt om os.
”Der er simpelthen så mange, så lige meget, hvor godt man organiserer og præsenterer det, så er det utrolig svært at navigere i.”
Hvilket tema håber du politikerne kommer til at diskutere på Folkemødet i 2015?
- Vi har jo 100-året for 5. juni-grundloven, der gav stemmeret både til kvinder og en masse mænd. Det er jo der, vi for alvor får demokrati, og det er så oplagt at adressere det på Folkemødet.
Du har selv deltaget på Folkemødet i tre år. Hvor ser du et forbedringspotentiale?
- Jeg synes, det har virket som en utrolig velsmurt og professionel maskine. Men noget af det, jeg selv har haft svært ved, er at navigere i alle de enormt mange tilbud, der er. Der er simpelthen så mange, så lige meget, hvor godt man organiserer og præsenterer det, så er det utrolig svært at navigere i. Jeg tænker, man måske kan lave flere indgange til programmet måske ved at bede nogen om at lave deres eget festivalprogram (til inspiration, red.) eller lave nogle programpakker, der passer til forskellige typer af deltagere.
Fremadrettet skal Folkemødet bidrage til at løfte indholdet og udbrede deltagelsen i enkeltarrangementer, for eksempel ved at bringe forskellige arrangører sammen i nye partnerskaber, siger du. Hvad betyder det?
- Der er en udfordring ved, at der er så mange arrangementer, at en del af dem har meget få deltagere. Og det er synd for både deltagere, tilskuere og arrangører, og der synes jeg, det kunne være fint at slå arrangementer med få tilmeldinger sammen, så kvaliteten og antallet af deltagere bliver højere. Så man kan godt forestille sig, at der bliver færre arrangementer. :
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.