Tillykke med borgmesterposten. Hvordan fik du beskeden om, at det var nu, det skulle ske?

Poul ringede til mig forud for et møde, vi havde planlagt med vores samarbejdspartnere i SF og De Radikale. Vi havde også planlagt et gruppemøde i den socialdemokratiske gruppe. Nå, men han ringede så forud for de to møder og sagde: Vi skal lige snakke sammen. Og så fortalte han, at han havde tænkt sig at gå af.
Jeg blev selvfølgelig meget overvældet. Det er en stor ting, og en stor beslutning. Jeg har godt vidst, han har gået og tænkt på, at det var sidste gang ved sidste valg. Som nummer to på listen har jeg gennem de sidste to år været så heldig at få borgernes tillid, og jeg vidste også godt, at nu skulle jeg være klar til at melde ud. Så jeg tog en hurtig snak med min kæreste om det, fik hans opbakning – og så gik jeg til gruppemøde!

Du bliver den 16. kvindelige borgmester i landet – hvad synes du om det?

Det er jo heldigvis et stigende antal. Det vidner om, at danskerne, partierne og byrådene rundt omkring er klar til at vurdere folk på deres politik, og på det de gør og mener, frem for køn. Det er da en positiv udvikling, for sådan skal det også være.

Hvem er dit forbillede?

Jeg er faktisk meget inspireret af Madeleine Albright. Hendes selvbiografi (Madam Secretary, red.) var meget tankevækkende netop i forhold til, hvad det vil sige at være kvinde i politik, på et højt plan i et miljø med mange mænd, som har meget magt – og som er vant til at have meget magt. Da jeg læste den, var der nogle ting, der faldt på plads i mit hoved.

Hvor ser du dig selv om ti år?

Forhåbentlig er jeg stadig i lokalpolitik i Roskilde. Det kan jo ikke lade sig gøre at karriereplanlægge i politik, for i sidste ende er det jo op til borgerne. Men jeg synes, jeg har fundet min rette hylde.