Muhammed-tegningerne blev født ud af nødvendighed. Det har i alle årene været forklaringen fra Flemming Rose, den nu berømmede JP-redaktør, der i 2005 gav en flok danske tegnere opgaven at tegne den muslimske profet for at teste, om selvcensuren havde de danske publicister i sin hule hånd, når talen faldt på islam.

Spoler vi tiden frem til 2015 efter terroristen Omar El-Husseins angreb mod Krudttønden på Østerbro og drabet på den jødiske sikkerhedsvagt Dan Uzan, så er der indtrådt en ny selvcensur. Det mener Sara Al Naser, der er kendt som komiker i firkløveret bag DR-programmet ‘Det slører stadig’. Den 22-årige dansk-jordaner valgte i ugerne efter terrorangrebet i København at trække stikket på et tv-program med titlen ‘Saras hellige krig’, som hun var ved at udvikle med produktionsselskabet Respirator. Komikerens skrinlagte program skulle handle om komikerens egen følelse af at være fanget mellem to kulturer, mediernes omgang med ytringsfriheden, og hvordan muslimer bliver fremstillet i medierne, men Sara Al Naser mener ikke, at der i øjeblikket er et rum til det, hun opfatter som nuancer i debatten om islam i Danmark.

- Min frygt ligger ikke i, hvordan muslimerne vil modtage det, men hvordan medierne vil modtage det. Der er snart valg, og jeg er bange for, hvordan forskellige medier ville bruge programmet mod mig eller andre muslimer, siger hun og forklarer, at hun oplever en slags 'hellig krig' mellem danske medier og danske muslimer:

- Grupper af muslimer kæmper for profetens ret til ikke at blive tegnet, mens danskerne kæmper for noget, der er lige så helligt for dem, nemlig ytringsfriheden. Jeg kæmper et eller andet sted for begge dele. Jeg måtte faktisk censurere mig selv, fordi jeg frygtede mediernes reaktion og ikke muslimernes.

Med eller mod

Sara Al Naser mener, at medierne i Danmark er kommet ind i en ond cirkel, hvor ekstreme synspunkter fra islamkritikere og radikale muslimer fylder aviser og sendeflader og sociale medier. Sund fornuft lever ikke op til nyhedsmediernes krav om en skarp vinkel:

- Så snart jeg ytrer mig, så skal jeg forholde mig til flerkoneri, sharialov, burkaer og fætter/kusine-ægteskaber: Ting, der ligger uendeligt langt fra den virkelighed, som jeg lever i. Jeg kender en del offentlige figurer med muslimsk baggrund, der også har det samme problem.

Siger du, at medierne vil placere dig i en lejr, før dit synspunkt er interessant?

- Enten bliver jeg placeret på den helt danske side eller den muslimske side. Det pisser mig på alle måder af, at jeg ikke kan have et nuanceret standpunkt. Man kan godt være dansk muslim eller araber og dansker, men det er, som om man prøver at skubbe de her mennesker til side og siger: ‘Vi vil gerne have de farlige typer på banen’. Debatten handler altid om minoriteterne i minoriteterne. Debatten handler om de radikale, som er en lille minoritet blandt muslimerne i Danmark.

Men er det ikke fair, at medierne afdækker, om nogen kræver særbehandling i debatten?

- Jeg synes ikke, at nogen skal have særbehandling. Jeg synes, at det er latterligt at gøre grin med profeten, men jeg vil aldrig reagere aggressivt, hvis nogen gør det. Jeg kan ikke forbyde nogen at gøre noget som helst. Netop den holdning synes jeg ikke bliver repræsenteret nok.

Sara Al Naser fremhæver digteren Yahya Hassan som et eksempel på en muslimsk debattør, der også har oplevet at skulle placeres på en fløj:

- Mange jublede, da han kritiserede islam i sine digte. Han fik priser, og aviserne klappede i hænderne. Men da han så talte om Israel/Palæstina-konflikten og talte om danskernes ansvar i forhold til, at palæstinenserne bliver mere ekstreme, så blev han svinet til. Så ville aviserne ikke lytte længere. Der er en forventning om, hvordan man skal være. Lever man ikke op til den forventning, så er man ikke god nok.

Men det ligger vel i mediernes natur, at de arbejder ud fra nyhedskriterierne og derfor laver de mest slagfærdige overskrifter og historier. Kan vi forvente andet?

- Man kan godt passe på. Det skaber så megen had og splittelse, når vi hele tiden kun sætter ekstremerne op imod hinanden. Når vi ved, at flere og flere unge opsøger lyssky moskeer og får en mere ekstrem tilgang til islam, fordi de føler sig krænket, så kan man godt overveje, om det er særlig smart altid at bringe de radikale stemmer i spil fra begge fløje, siger Sara Al Naser og tilføjer:

- De ekstreme imamer bruger netop Danmark og medierne som et argument overfor de unge. De siger: ‘Se, hvordan de gør grin med jeres profet – se, hvordan medierne udstiller jer. I vil aldrig nogensinde høre hjemme her’. Det påvirker de unge.

Hvad frygter du som følge af den udvikling?

- Den polariserede debat kan munde ud i, at mange muslimer ikke ønsker at være i Danmark længere, fordi der ikke er plads til nuancer i debatten. Så sidder man tilbage med de radikale og statsløse muslimer, som man ikke kan sende nogen steder hen. Så har vi en krig mellem to grupper, og mellemgruppen forsvinder, og det er sådan nogen som mig.

Bliver du selv mere 'muslimsk', når du oplever, at der ikke er plads til nuancer?

- Det er svært at definere den måde, som jeg er muslim på.

Men du lever vel ikke op til alle islams dogmer?

- Jeg er en ung pige på 22 år. Jeg lever som alle andre unge mennesker. Jeg er født muslim, og det bliver jeg ved med at være.

Men du følger vel ikke islam slavisk?

- Mit forhold til islam er langt mere spirituelt, end det er leveregler. Jeg lever måske efter 50 af islams regler. De andre 50 er jeg for svag til at efterleve. Men det indrømmer jeg også. Min islam udelukker ikke, at man godt kan være muslim uden at efterleve alle regler.

Så lægger du vel en personlig tolkning ned over islam, som mange mennesker har efterspurgt i skabelsen af en moderne islam?

- Jeg prøver at praktisere troen der, hvor det er muligt. Jeg faster til ramadan, og jeg beder fem gange om dagen, når det er muligt. Men religion handler vel mest om at være god imod andre. Man behøver ikke at være religiøs for at være god imod andre.

- Mange folk følger religionen for at komme i Paradis. Det gør jeg ikke. Det er ikke min tilgang. Jeg tænker ikke så meget på livet efter døden. Jeg tænker på at behandle andre godt og at være god imod mig selv. Når jeg beder fem gange om dagen, så er det for at komme lidt væk fra øjeblikket. Jeg børster støvet af mig og har fem minutters meditation i løbet af en dag for at slappe af, finde fred og være taknemmelig. Den tilgang til islam gør, at jeg godt kan leve mellem to kulturer.

Tag kampen

Nu har du talt om, hvordan man som moderat eller nuanceret muslim mister lysten til at deltage i debatten, hvor du oplever, at højrefløjen og radikale muslimer fylder meget. Er det ikke netop nu, at du selv skal insistere på at tage kampen, hvis du ikke vil have, at det nuancerede synspunkt udviskes?

- Jeg skrev på et tidspunkt på Facebook, at Naser Khader skal holde op med at lukke lort ud, fordi han leger ekspert i alle forhold, men det slettede jeg igen.

- Men spørgsmålet er selvfølgelig, om jeg burde have det sådan, når jeg benytter mig af ytringsfriheden og laver satire. Burde jeg netop ikke lade være med at censurere mig selv? Det er vel netop nu, at jeg ikke skal stemple ud af debatten. Men jeg kan mærke, at de folk, der ligner mig, tager et skridt tilbage.