I denne udgave af Kommunen lancerer socialminister Benedikte Kiær (K) en ny forsøgsordning, der skal styrke den tidlige indsats for udsatte børn. Initiativet går ud på at få socialrådgivere væk fra kommunens skrivebord og ud til frontpersonalet i daginstitutionerne, hvor de skal være med til at sikre, at udsatte børn og deres familie får den nødvendige støtte så tidligt som muligt.

Initiativet vækker glæde hos flere af de organisationer, hvis medlemmer spiller en central rolle i arbejdet med sårbare børn.

”Jeg synes, det er helt rigtigt tænkt. Ved at få forvaltningen ud på institutionen kan man forkorte afstanden mellem forvaltning og institution. Det kan også give pædagogen større sikkerhed for, at der rent faktisk handles på de problemer, de oplever i deres arbejde,” siger Henning Pedersen, formand for BUPL.

Han anbefaler, at socialrådgiverne også får myndighedsbeføjelser, så der hurtigere kan skrides til handling. En tankegang, der deles af Socialrådgivernes formand, Bettina Post.

”Det glæder mig, at der er fundet penge til at sætte det her i gang. Det kan være med til at mindske behovet for at sætte ind med omfattende og mere traumatiserende tiltag senere. Men det vil være optimalt, hvis socialrådgiveren har myndighedskompetencen med sig, så handling kan ske hurtigere og smidigere,” siger Bettina Post.

Undgå indgreb

Benedikte Kiær holder imidlertid fast ved, at det i udgangspunktet først og fremmest handler om styrke pædagogerne gennem sparring og at få nedbrudte afstanden mellem institutionerne og forvaltningen. Den tilgang støttes af Jane Findahl (SF), der er nyudnævnt formand for KL’s børne- og kulturudvalg og medlem af byrådet i Fredericia.

”Jeg er rigtig glad for, at der er fundet penge til at sætte det her i gang i nogle kommuner. Det kan ellers være svært i den her økonomisk pressede tid. Men det er meget svært at tage sine myndighedsbeføjelser med ud i institutionerne. Og den tidlige indsats handler jo netop om at undgå myndighedsindgreb,” siger Jane Findahl.

Et dilemma med forebyggelse og en tidlig indsats er, at det kan være med til at skabe et udgiftspres, fordi flere problemer opdages og kræver en indsats. Det kan koste penge, i hvert fald i en overgangsperiode. Det erkender Benedikte Kiær, og hun peger på, at det netop er derfor, der følger penge med Barnets Reform, som sætter yderligt fokus på den tidlige indsats.

”Jeg er helt enig i, at forebyggelse kræver nogle ressourcer til at starte med. Men på den lange bane vil det gøre en forskel. Både i forhold til den enkelte unge, som kommer på et helt andet spor i livet, og immervæk også på kommunens økonomi, fordi de sene foranstaltninger kan være rigtig tunge og dyre. Og det er jo det, vi skal have dæmmet op for,” siger Benedikte Kiær.

Forsøgsordningen strækker sig over to år og vil blive etableret i fem forskellige kommuner. Der er afsat 3,8 millioner kroner fra satspuljen til projektet.