Nu er Hillerød også på vej med geotermi
Nu er Hillerød også på vej med geotermi
Hillerød Forsyning er parat til allerede i år at søge om koncession til at udnytte muligheden, og målet er at gennemføre de første prøveboringer allerede i 2014.
Før Hillerød Forsyning for alvor kan komme i gang med de ønskede planer, skal lokalpolitikerne give grønt lys. For som det er i dag, er det de enkelte kommuner, som selv afgør, om de vil forsøge sig med geotermi, og før Hillerød Kommune går ombord i samme båd, vil borgmester Kirsten Jensen gerne have et klart svar på et enkelt spørgsmål.
- Jeg vil gerne vide, om det er Energiministeriets mening, at der er de enkelte kommuner, der skal investere i det. Jeg synes, man på landsplan skal overveje, om det er godt, at kommunerne står for det. Der bliver jo talt om store beløb, siger borgmesteren, som dog er positiv.
Det koster mellem 40 og 50 mio. kr. at bore en enkelt brønd. Derudover kommer investeringer til selve anlægget, der skal hente vandet op og sende det ud til forbrugerne.
I Helsingør og Farum har selskaber allerede fået koncession fra fra Energistyrelsen til at begynde at lede efter og udnytte geoterm, oplyser sn.dk.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.