Norddjurs vil ud af DR Congo
Norddjurs vil ud af DR Congo
Norddjurs vil være med til at fremme menneskerettigheder. Ikke bryde dem. Derfor har kommunen nu vedtaget nye etiske regler for deres investeringer. Det sker efter, at Kommunen i december måned sidste år fortalte, at blandt andre Norddjurs havde investeringer i lande som Pakistan og DR Congo gennem deres højrenteobligationer.
”Sådan en anklage betød, at vi kiggede efter, hvad vores penge rent faktisk var placeret i hos vores formueforvaltere,” siger borgmester Jan Pedersen (S).
På den baggrund besluttede Norddjurs at lave etiske regler for at sikre en fornuftig balance mellem afkast og etik. Fremover skal investeringerne læne sig op af FN’s seks etiske principper med fokus på eksempelvis arbejdstagerrettigheder, børnearbejde, miljø og antikorruption. Som konsekvens må Norddjurs nu droppe sine investeringer i Sydinvest.
Afkast kom først
De nye retningslinjer betyder ikke, at Norddjurs aldrig kan investere i lande, der har problemer med menneskerettighederne. For Jan Pedersen er det springende punkt, om man som kommune er med til at bidrage til positive fremskridt i de pågældende lande.
”Hvis vores formueforvaltning i stedet bidrager til, at det ikke sker, så har vi jo blod på hænderne. Vi vil ikke være med til at fremme forhold for mennesker, som direkte modarbejder det, som vi selv står for som mennesker og som samfund,” siger Jan Pedersen.
Nu håber Jan Pedersen ikke, at det vil ske fremadrettet, og han foregriber selv det oplagt spørgsmål.
”Vi har ikke formuleret sådan noget før, og hvorfor har vi så ikke gjort det, jamen det har vi sådan set bare ikke tænkt så meget i før nu,” siger han og fortæller, at fokus hidtil har været rettet mod at få et højt afkast.
Da Kommunen skrev om højrenteobligationer i december, havde i alt syv kommuner investeringer i DR Congo og ti kommuner i Pakistan ud af 75 undersøgte kommuner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.