”Så er det nu, far. Nu dør jeg.” Tone er panisk. Tårerne stritter ud til alle sider, og angsten overmander hende. Nu dør hun. Hun er helt sikker.

Men Tones far Thomas Karlsen Riis er ikke bange. Han har hørt det før, og Tone skal ikke dø. Heller ikke denne gang.

- Vi har efterhånden prøvet det nogle gange. Men hun er lige sikker på det hver gang, forklarer Tones mor, Teresa Karlsen Riis.

Tone har angst, og selvom hun er sikker på, at hun skal dø, så går det over igen.

- Jeg bliver bange, fordi jeg er træt, og så tror jeg, jeg skal kaste op. Og at jeg ikke kan trække vejret, siger Tone, der er otte år og bor i Viby udenfor Aarhus med sine forældre og sin lillebror.

Når angsten kommer forbi, bliver tusind irrationelle tanker til virkelighed i den lille krop, og den kommer gerne på besøg ved sengetid, når Tone er træt, og alt bliver lidt mere uoverskueligt, og det næste, der sker, er, at mor og far går udad døren og hun er alene.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="84 %" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="84,16" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

af de kommuner, der har svaret på undersøgelsen, har fået flere sager om børn med angst i løbet af de seneste fem år.

 [/intense_column] [/intense_row]

Kilde: Kommunens undersøgelse

[intense_hr size="large"]

Intet krav på behandling

Men Tone er ikke alene. Mellem 60.000 og 100.000 børn i alderen 7 til 17 år har en angstlidelse, viser en opgørelse, som Børnerådet og forskere fra Københavns Universitet har lavet baseret på statistik over børn, der har fået en egentlig angstdiagnose. Men tallet kan være meget højere, da udenlandske studier viser, at langt fra alle børns angst opdages.

Ifølge Kommunens egen undersøgelse har 84 procent af landets kommuner fået flere sager med børn med angst i løbet af de seneste fem år. Men det er alligevel fortsat tilfældigt og afhængigt af, hvilken kommune barnet bor i, om de kan få hjælp, for kun cirka halvdelen af kommunerne har specifikke tilbud til børn med angst, og der eksisterer ikke et egentligt offentligt tilbud. Som barn i Danmark har man ikke krav på at få behandling, når man har angst.

- Børn og unge er ikke under sygesikringen på samme måde, som voksne er. Dermed ender de med selvbetalt psykologhjælp, eller de kan gå til privatpraktiserende psykiatere. Hvis de er heldige, kan de få noget hjælp på børnepsykiatrisk hospital, men det er kun meget få, der er plads til dér, siger Mikael Thastum, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet.

[caption id="attachment_33980" align="alignnone" width="830"] Der er stor variation i de kommunale tilbud til børn, der rammes af angst. Tones forældre måtte opgive at få støtte og søgte i stedet privat behandling via Cool Kids, et behandlingsprogram, der nu også bruges i kommunalt regi. Foto: Ann Birgitte Christiansen[/caption]

SFI har udarbejdet en forskningsoversigt, som viser, at angst kan udvikle sig til sværere lidelser, der kræver psykiatrisk behandling. Den ubehandlede angst kan få følgeskab af depression og i nogle tilfælde føre til misbrugsproblemer senere i livet.

- Halvdelen af alle voksne med angst er debuteret i barnealderen. Så hvis man tilbyder de her børn noget behandling, der virker, så kan man måske sikre, at de i voksenlivet kan håndtere eller helt slippe for den angst, som er den psykiske lidelse, der koster samfundet allerflest penge, siger Mikael Thastum.

For professor i klinisk børnepsykologi Barbara Hoff Esbjørn, der er daglig leder af Center for Angst - et forskningsprojekt om angsttilstande hos børn, som hører under Københavns Universitet - er den umiddelbare løsning på børns problemer med angst, at der kommer flere kvalificerede behandlingsmuligheder. Hun efterlyser evidensbaserede behandlingstilbud, som udføres af fagpersoner, som har en specialiseret viden på området.

- Jeg tror, der er nok fagpersoner, men mange af dem er simpelthen ikke uddannet nok. Når skolelærere skal inkludere i folkeskolen, så kan de tage på inklusionskursus. Har de brug for mere viden om ADHD, er der også ADHD-kurser, men der er ingen angstkurser. Både fagpersoner og forældre mangler viden. Mange tror, at angst er normalt, at det er noget, der går over, eller noget, man må lære at leve med.

Sikkerhedsremser

Det første rigtige tegn på Tones angst kommer en dag, Teresa Karlsen Riis er på loppemarked med Tone. Der er nogle skoletasker til salg, og de to begynder at tale om, at Tone efter sommerferien skal starte i skole. Hun er fem år. Pludseligt begynder Tone at hyperventilere. Tårerne vælder frem, og hun tramper i fliserne. Nu skal hun kaste op.

Teresa griber sin datter og løber mod den nærmeste café for at låne et toilet. Men da de står der og Tone kigger ned i toilettet, kommer der ikke noget.

- Da det så var sket nogle gange, og vi havde løbet efter samtlige toiletter i nærheden og fundet ud af, at der ikke kom noget opkast, slog vi det lidt hen og tænkte, at hun nok var nervøs for skolestart, siger Teresa.

Og ganske rigtigt. Samtidig med skolestarten eskalerer Tones angst.

- Dødsangst er jo ikke en normal del af en normal putteseance. Lige meget, hvilket barn der er tale om, supplerer Thomas Karlsen Riis.

Efter at være blevet afvist hos Angstklinikken i Aarhus hvor Tone er for ung til at få hjælp, kontakter familien sin egen læge. Han sender dem videre til Børnepsykiatrisk Klinik Risskov, som foreslår et familieforløb hos kommunen.

Sådan ét kommer aldrig, og i stedet sender Aarhus Kommune familien til åben anonym rådgivning.

- Det var meget kendetegnende for hele forløbet fra lægen til rådgivningen, at der var børnepsykiatrien i Risskov, hvor Tone var med, men ellers var det jo bare voksne, der snakkede om barnet, siger Thomas Karlsen Riis.

Han efterlyser et system, hvor forældrene bliver taget hånd om. Eller hvor man som minimum får oplyst, hvilke tilbud og regler der er på området.

Da Tone bliver 8 i august 2015 og familien ikke har sovet ordentligt i årevis, tager Teresa igen kontakt til Angstklinikken i Aarhus. Nu er hun gammel nok og kan skrives på en venteliste til deres næste projekt, der starter i foråret 2016.

- Det kunne vi jo ikke vente på. Det kunne hun ikke vente på. Så vi blev tilknyttet UngLiv.dks Cool Kids-tilbud og endte med at betale selv.

Flertal bliver diagnosefrit

Cool Kids er kognitiv adfærdsterapi, hvor børnene lærer, at der er sammenhæng mellem tanker og følelser, og at deres tanker i en given situation afgør, om de er rolige eller bekymrede. Børnene trænes i at lede efter beviser i form af erfaringer fra lignende begivenheder, der kan overbevise dem om, at deres negative forventninger ikke er særlig sandsynlige.

Effekten af programmet er i år afprøvet i en dansk videnskabelig undersøgelse med 109 deltagende børn. Og resultaterne vækker opsigt. Flertallet er diagnosefrit efter tre måneder.

Lige efter afslutningen af behandlingsprogrammet var 66 % fri for deres primære angstdiagnose, mens 48 % var fri for alle angstdiagnoser. Efter tre måneder var 74 % fri for deres primære diagnose, mens hele 58 % var fri for alle angstdiagnoser. Efter et år var bedringen vedligeholdt.

Til sammenligning var der en kontrolgruppe, som stod på venteliste til behandling i tre måneder. I denne periode, hvor gruppen ikke modtog nogen form for behandling, blev kun 8 % fri for deres primære angstdiagnose og 6 % for alle angstdiagnoser.

På Angstklinikken ved Aarhus Universitet var man de første i Danmark til at arbejde med Cool Kids. Heraf ud--sprin-ger de efterhånden mange både offentlige og private Cool Kids-forløb, som lige nu kører rundtom i landet.

- Der skal ingen certificering til at lave Cool Kids-behandlinger. Vi har jo ikke lovkrav på det, men vi har sagt, at man kun må reklamere med, at man bruger Cool Kids, hvis man gør det på den måde, vi har konstateret giver en effekt. Det skal så at sige foregå efter manualen, siger Mikael Thastum, der er professor i psykologi på Aarhus Universitet og manden, der har bragt Cool Kids til Danmark fra systemets vugge i Australien.

Han fortæller, at Angstklinikken lige nu uddanner en række offentlige behandlere, som kan arbejde med Cool Kids i kommunerne og regionerne, så der bliver startet Cool Kids-forløb op flere steder i Danmark.

- Det er slået an, fordi der har været et behov for det. Der har været et behov hos behandlerne for at have nogle redskaber til, hvordan man behandler børn med angst.

I Kommunens undersøgelse fortæller 28 af de 53 kommuner, vi har talt med, at de allerede har implementeret Cool Kids-forløb, mens seks flere er på vej.

Ét sæt regler

Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne, mener, at løsningen på de mange forskellige kommunale tilbud kan være at efterligne de sundhedsaftaler, der blev indgået på regionalt plan i forbindelse med ændringen af sundhedsloven. Her skulle hver region have ét sæt regler, som alle kommunerne i området dermed skulle leve op til.

- Kommunerne har jo en interesse i at sikre et højt serviceniveau i egen kommune, og hvis man ikke kan det, så er det jo dybt fornuftigt at lave tværkommunale tilbud.

Den melding bakker Venstre op om.

- Desværre ser vi alt for ofte – ikke kun på angstområdet – at de kommunale tilbud varierer, både hvad angår kvalitet og udbud. Derfor har regeringen sammen med KL for kort tid siden indgået en aftale om at lave en plan for det nære sundhedsvæsen, hvor både udfordringer og styrker skal afdækkes. Her kunne man også forestille sig, at det kunne være relevant også at se på, hvilke tilbud der i dag findes  på børneområdet og hvordan disse benyttes og formidles, siger Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann.

Hvordan føles det at dø?

Sidste gang Tone troede, hun skulle dø, var det redskabet detektivtænkning, hun havde fået med hjem fra Cool Kids, hun brugte til at komme ned på jorden igen.

- Jeg spurgte dig, hvad du egentlig vidste om det her, og så svarede du, at nu skulle du dø. Det kunne du mærke. Så spurgte jeg, om du ved, hvordan det føles, når man skal dø, siger Thomas Karlsen Riis til Tone, der må medgive, at det ved hun ikke.

- Nej, for det har du jo aldrig prøvet før. Så det er jo ikke sikkert, det er det, du faktisk skal. Så kan du komme til at tænke fornuftigt igen. Virkede det? spørger han så.

- Ja.

For Terese Karlsen Riis er udviklingen hos Tone meget tydelig her efter fem gange i behandling.

- Det virker altså. Det er godt nok de bedste penge, jeg nogensinde har brugt.