Når man ser Kommunens arkiver igennem, finder man en del ting, der ville være utænkelige at bringe i avisen i 2010, andet end som dokumentation. Ugens billede er et fint eksempel. Det blev bragt i 1970 i forbindelse med en perspektivering af ’lilleskoler i Danmark’ og skolesystemet i Kenya.

40 års forskel

Hvorfor ville ingen bringe den sammen med en artikel i 2010? Godt nok er den ikke ret morsom, og den berører også et følsomt emne, men det samme kan siges om masser af avistegninger i dag. Det handler mere om, hvem eller hvad tegningen udstiller.
Vi vil gerne have, at den, som bliver udstillet på en tegning, er den, som har magt eller udøver magt, eller i det mindste selv har stillet op til løjerne. Så vi ler af monarken, ministeren eller Mærsk, men ikke af ofre for vold og hungersnød. Hvis ofret alligevel bliver tegnet, må det stå klart, at tegningen ikke gør nar af lige netop ofret, men snarere den, der er ansvarlig for situationen. Muhammed-affæren handlede vel grundlæggende om, hvem der var udstillet. Var det kun et historisk magtmenneske og måske nogle krigeriske disciple, der stod for skud den dag, eller var det muslimer over en bred kam? Ud fra ens svar giver resten af ens mening sig selv.
Hvad tegningen her angår, kan den sagtens læses sådan, at den udstiller den hvide mand som en udnytter af de andre. Men den udstiller også de sorte – og måske mere påfaldende for nutidens øjne end for 40 år siden. Den siger noget om, at negrene i Afrika er identiske med hinanden, både i forhold til fysik, grove ansigtstræk og sågar beklædning (ja, bortset fra at nogle af dem render rundt med en hvid fyr på hovedet). Ikke så heldigt.

Bagklogskabens lys

Omvendt er det også nemt at se med nutidige moralske briller på fortidens synder, for ingenting  foregår jo uafhængigt af tid og sted. Det kan vi få bekræftet hos en af det 20. århundredes største reportere, nemlig Tintin, der i sin tid besøgte Congo.
Tintins eventyr i Afrika var ikke mandens stolteste stund, når man tager den stereotype fremstilling af congoleserne i betragtning. Men fejlen blev senere anerkendt og ikke gentaget. Det var fint nok for mig, og Tintin kan stadig være et forbillede for seriøse journalister i dag (og vi har faktisk også en terrier her på redaktionen). 
Er Tintin bedre undskyldt end Kommunen, siden hans fejl foregik i kolonitiden, og vores i 1970? Tja, tingene tager dog tid. Jeg er 27, og ’I Niggerland bananen gror’ stod faktisk i en aktuel udgave af ’De Små Synger’ fra min barndom. Dén hørte gudskelov ikke til mit repertoire. Men jeg tror stadig, at det er forankret i mig, at det lyse farvekridt med et strejf af beige eller pink simpelthen kaldes hudfarvet, selvom jeg godt kan høre, at det ikke lyder helt optimalt …