- Jeg vil lige starte med at slå fast, at naturparker er et helt andet koncept end nationalparker, lyder de indledende fra ord fra Troels Garde Rasmussen, chefkonsulent i KL, på organisationens årlige Teknik- og Miljøkonference i sidste uge.

Her handler et af temamøderne om de naturparker, som er i støbeskeen flere steder i landet, og som grundlæggende udmærker sig på enestående regional natur og rekreative friluftsmuligheder.

I modsætning til nationalparkerne, der er iværksat af regeringen og bundet op på national lovgivning, bygger naturparkerne på frivillighed og lokal forankring.

- Naturparker besluttes lokalt af en eller flere kommuner og er helt afhængige af partnerskaber med lodsejere og grønne organisationer. Det giver en anden gensidig forståelse mellem organisationer, lodsejere og det offentlige. Og dermed en anden dynamik og fremdrift, uddyber Troels Garde Rasmussen overfor dk-teknik.

Som de Blå Flag
Friluftsrådets projektleder Maria-Louise Lindegaard Galamba, der administrerer mærkningsordningen Danske Naturparker, taler begejstret om det nye koncept, som hun kalder 'en profileringsstrategi'. Mærkningsordningen åbnede sidste sommer, efter længere tids arbejde med pilotprojekter og er endt med at rumme 10 kriterier, som naturparkerne skal efterleve for at få mærkatet.

- Mærkningsordningen kan sammenlignings med Blå Flag på strandene. Her har kommunen valgt at sætte flag på de bedste strande med særlige servicefaciliteter, så de besøgene ved, at der er rent vand og toiletter, siger hun og fortsætter.

- Konceptet handler på den måde om, at man kan skabe en publikumsstyrke og samtidig sikre de områder, hvor man vil have så lidt publikum som muligt, fordi der er sårbar natur.

Indtil videre er tre parker certificeret – Åmosen, Lillebælt og Randers Fjord – og flere ansøgninger er på vej, fortæller Maria-Louise Lindegaard Galamba.

Naturparkprodukter
Fordi naturparkerne ikke er bundet op på lovgivning, er der eksempelvis intet til hinder for, at der drives landbrug i parkerne. Det handler bare om at samarbejde med landmændene.

- Hvad skulle landmændenes incitament være?, spørger en deltager til konferencen.

- De mindre landmænd, der producerer fødevarer, kan for eksempel markedsføre deres produkter som naturparkprodukter, siger Maria-Louise Lindegaard Galamba.

Blandt certificeringskriterierne er, at naturparkerne skal bestå af mindst 50 procent beskyttet natur, og at ejerkommunerne løbende skal dokumentere, at kvaliteten forbedres. Men i andre dele af parken må der gerne drives erhverv. Og netop det gør, at konceptet rummer en mere helhedsorienteret planlægning end nationalparkerne.

- Det virker, som om nogle nationalparker er sat i et krydspres; På den ene side har man lovet lodsejerne, at der ikke kommer flere driftsbegrænsninger, fordi de er en del af parken. På den anden side forventer for eksempel Rigsrevisionen, at nationalparkkonceptet og de økonomiske midler, der er investeret, gør en reel forskel, siger Troels Garde Rasmussen.

Han understreger dog, at nationalparker og naturparker fint kan komplementere hinanden.