Politikere lander på en tiendeplads i en netop offentliggjort undersøgelse fra DJØF, der har set nærmere på 12 forskellige faggruppers popularitet ud fra parametrene: Hårdtarbejdende, ansvarlige og nødvendige. Selv journalister, der ellers rangerer lavt i den slags undersøgelser, blev vurderet som mere 'nødvendige' end landets politiske elite.

Der er ingen tvivl om, at vælgerne er lede og kede af politikerne - men forholdet er åbenbart gensidigt. Nu udtrykker flere politikere nemlig vælgerlede: De har fået nok af vælgernes troløshed over for partierne. De er blevet trætte af, at vælgerne skifter holdning, som vinden blæser drevet, af følelser og folkestemninger, og at de protesterer med underskriftindsamlinger og hadske kommentarer mod for eksempel offentlighedsloven og salget af DONG-aktier til Goldman Sachs. Det, man kan kalde shitstorms.

Populistisk pøbelvælde

Weekendavisens Anne Knudsen lagde ikke fingrene imellem, da hun for nylig i en leder karakteriserede den ophidsede vælgeradfærd på de sociale medier over for politikere som pøbelvælde: ‘Panik er den følelse, som mest stensikkert udløser masseadfærd’. Søren Pind (V) fulgte trop og åbnede for et emne, som man ikke taler højt om: At politikere fra tid til anden i bund og grund bliver irriterede over vælgernes luner.

I et blogindlæg på Berlingske.dk med titlen ‘Vælgerleden og Politikerleden de vandre til hobe…’, skrev Venstre-politikeren, at vælgerne langtfra er uskyldige, og stillede et retorisk spørgsmål, som han selv svarede på:

‘Er man ansvarsfri for ikke at høre efter? Nej. Det synes jeg ikke. Det betyder noget, hvad man stemmer. Og man bærer et ansvar for, om man vil lytte’

Og så var katten ligesom lukket ud af sækken. 

Tabubelagt

Så leden går måske begge veje. Nogle mener, at politikere og vælgere i stigende grad står på hver deres bjergtinde længere og længere fra hinanden: En dalende forståelse og en stigende foragt på begge sider af kløften. Men kan man tale om en decideret vælgerlede fra politikernes side? Ja, mener jurist og kommunikationsrådgiver Bente Dalsbæk, som i årevis har været en del af det politiske miljø på Christiansborg:

- Det er et tabu, som Søren Pind gør op med: At det er forbudt for politikerne at sige, hvad de i virkeligheden tænker om vælgerne. Ikke at de tænker det hele tiden. Men de tænker det nogle gange.  For hvad nu, hvis man som politiker mener, at vælgerne af og til er lidt irriterende, og at man ikke kan regne med dem? Det er et svært budskab at kommunikere, for man skal aldrig fortælle sine vælgere, at de er dumme. Det står der på side 1 i håndbog i politik, siger hun.

Men selvom Søren Pind har åbnet den ’forbudte’ debat, så tror Bente Dalsbæk langt fra, at venstrepolitikeren får et folkehav af 178 politikere til at oprette en Facebook-gruppe med titlen ‘Vælgerlede’. De fleste politikere, som avisen Kommunen har talt med, tøver da også med kritikken overfor deres arbejdsgivere: Vælgerne. Medieordfører for Enhedslisten, Jørgen Arbo-Bæhr mener dog, at der blandt visse politikere rent faktisk hersker en vis form for vælgerlede, og at disse politikere brokker sig over, at vælgerne ikke forstår dem. Men det skyldes udelukkende, at vælgerne i bund og grund er uenige med politikerne, mener Jørgen Arbo-Bæhr og tilføjer:

- Vælgerne ved mere, end nogle politikere vil være ved – ikke mindst på grund af, at vælgerne følger med i medierne.

De samme toner kan Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), synge med på. Han mener grundlæggende, at de vælgere, der ytrer sig skarpt og giver deres mening til kende, faktisk har sat sig godt ind i de enkelte sager, men at vælgerne reagerer voldsomt, fordi de, som de stemte på sidst, gør noget andet end det, vælgerne forventede.

I den offentlige gabestok

De sidste par år har vi set et stigende antal vredesudbrud fra oprørte borgere på sociale medier. Ofte i forbindelse med personsager som Lars Løkke Rasmussens GGGI-sag, Helle Thorning-Schmidts skatteforhold og Lars Barfoeds utroskab. Men også den lange række af politiske sager og skandaler, som er rullet ind over det politiske system det seneste år, har gjort kløften mellem vælgere og politikere endnu dybere. Nogle vælgere føler, at politik er blevet en børnehave, at politikere skifter parti for et godt ord, og at de folkevalgte lever i en elitær osteklokke ude af trit med befolkningen.

 Derfor er tonen i den politiske debat blevet markant hårdere. Og derfor ser vi også, at politikere begynder at sige fra over for den voldsomme retorik i det offentlige rum. Der må være en grænse, synes mantraet at være blandt flere politikere. Derfor kommer debatten nu, mener Bente Dalsbæk:

 - Det er interessant, at Søren Pind tager fat i dualiteten mellem politikere og vælgere. Vi har talt meget om politikerlede. Her ser vi den anden side af mønten: Vælgerlede. Det var måske ventet, at der kom en reaktion den anden vej. For i mange år har vi talt om, at politikerleden afholder folk fra at gå ind i politik. Men nu begynder de, som er i politik, at reagere, forklarer Bente Dalsbæk.

Parallelsamfund

De fleste politikere er forbeholdne i deres kritik af vælgerne. Men når de bliver spurgt, om der er en øget politikerlede i befolkningen, er de anderledes klare i mælet.

 Mogens Lykketoft mener, at vælgernes skepsis overfor de folkevalgte er vokset markant de senere år. Årsagen skal blandt andet findes i finanskrisen og  vælgernes utilfredshed med et hav af økonomiske besparelser og de senere års ‘reform-amok’ – ikke mindst dagpengereformen. Lykketoft uddyber:

 - Hele diskussionen om de såkaldte løftebrud, som har sammenhæng med afstanden mellem, hvad Socialdemokraterne og SF gik til valg på, og hvad der efter valget var politisk muligt, har en stor betydning. Dertil kommer pressekampagner om enkeltpersoner og det store fokus på politiske procesfejl. 

 Medieordfører for Venstre, Eyvind Vesselboe, mener ligeledes, at kløften mellem vælgerne på den ene side og politikerne på den anden side er vokset betragteligt. Ifølge ham er en af forklaringerne, at politikerne og pressen danser så tæt politisk pardans, at vælgerne føler sig ekskluderet. Derfor stiger politikerleden, og politikerne og vælgerne lever i hver deres parallelsamfund. For ifølge Eyvind Vesselboe optager mange af de politiske debatter, som foregår på Borgen, ikke vælgerne særlig meget.

- Man forenkler dansk politik, lukker den inde i en osteklokke og begrænser debatten. Derfor er det på mange måder et sundhedstegn, at vælgerne reagerer så voldsomt, når de føler sig kørt over af pressen og politikerne, forklarer Eyvind Vesselboe.

Helt enig er medieordfører for Enhedslisten, Jørgen Arbo-Bæhr. Han mener generelt, at politikerne har bevæget sig alt for langt væk fra virkeligheden og dermed vælgerne. Den øgede akademisering får en del af skylden. Det medfører ifølge Jørgen Arbo-Bæhr, at politikerne har en tendens til at føre politik hen over hovedet på vælgerne, og at de mangler forståelse for, hvad deres politik har af betydning for den enkelte vælger.