I 2019 var el-løbehjul et af de hedest diskuterede emner - i hvert fald i de store byer. Folk skrev vrede facebookkommentarer og beklagede sig i læserbreve om, hvordan den nye transportform ødelagde bybilledet og skabte fare på cykelstierne. Men nu er kritikken nærmest forstummet.

Det mærker Aarhus Kommune, som har arbejdet hårdt for at få styr på de udlejede løbehjul.

- Den store diskussion er ebbet ud. Men jeg tænker, det er meget almindeligt, når der kommer noget nyt på gaden. Så er der noget skepsis, der skal overvindes, siger Gustav Friis, mobilitetsplanlægger hos Aarhus Kommune.

Foregangskommune

Aarhus fik løbehjul sidste forår og har kun modtaget 2-3 borgerhenvelser om problemer siden, fortæller Gustav Friis. Det skyldes, at kommunen har en to-årig aftale med udlejeren Voi, hvor man løbende justerer efter de udfodringer, der opstår.

- Det gode samarbejde er alfa omega og næsten vigtigere end den skriftlige aftale, der ligger med Voi. For da vi lavede aftalen, var det svært at vide, hvilke krav vi skulle stille, fordi vi intet vidste om de konsekvenser og udfordringer, vi ville løbe ind i, siger Gustav Friis.

Dialogen førte blandt andet til elektroniske fartbegrænsninger på løbehjul i områder, hvor der er mange fodgængere og tung trafik. Løbehjulet sænker simpelthen sin topfart automatisk fra 20 km/t til fem km/t.

Og så har kommunen og Voi løbende arbejdet med placeringen af såkaldt hubs, som er specielle områder, hvor brugeren stiller løbehjulet efter brug og får 20 kr. tilbage af turen.

Efter Aarhus' succes har flere kommuner som Vejle, Odense og Aalborg kopieret modellen. Men et problem er stadig svært at løse.

Digitale problemer

For selvom de mange hubs er en god idé, bliver at løbehjul stadig smidt hulter til bulter og flyder på fortovene.

- Meget af kritikken handler om placeringen af løbehjulene. Altså hvordan de står i gadebilledet, og hvordan vi regulerer det bedst. Vi er stadig på jagt efter nogle gode løsninger. Det er svært at få stillet løbehjulene de helt rigtige steder, fordi der er usikkerheder forbundet med gps lokationen, siger Gustav Friis.

 -Det kan blive nødvendigt at lave en form for fysisk markering, hvor løbehjulene skal stå. Men vi vil helst undgå, at der kommer for mange skilte og afmærkninger på vejarealerne. Men det kan godt være, det bliver nødvendigt, hvis vi ikke kan løse det digitalt.

Samtidig vil Aarhus undersøge, om man kan placere hubsene bedre steder, hvor det er mere inuitivt at aflevere sit løbehjul.

Råd til andre kommuner

Hvis andre kommuner står og skal lave aftaler med udlejere, er der hjælp på vej.

En ændring af vejloven er nemlig i pipelinen, og den kan give kommuner ret til at bestemme, hvor mange løbehjul der må være i byerne. Folketinget skulle oprindleigt behandle lovændirngen i foråret, men på grund af corona, er det udskudt til efteråret.

Så hvis andre kommuner skal i gang med at lave aftaler med løbehjulsudlejere, mener Gustav Friis, de godt kan holde lidt igen.

 - Jeg tænker, det er lettest at vente til januar 2021, efter ændringen vejloven er trådt i kraft. Det vil nok være mit råd. Der er en periode nu, hvor det lovgivningsmæssige stadig er lidt uklart, hvilke værktøjer kommuner har, siger Gustav Friis.

Lovændringen får dog næppe den store betydning i Aarhus, da man med aftalen med Voi allerede har et loft på 300 løbehjul.

Til efteråret kommer Aarhus med en strategi for delemobilitet, som løbehjulene er en del af. Her forventer Gustav Friis, at der kommer klarere rammer for det omdiskuterede transportmiddel.

Under coronakrisen trak Voi sine løbehjul tilbage i en halvanden måneds tid.

- Vi har generelt fået overraskende få henvendelser. Løbehjulene var væk fra midten af marts til starten af maj måned, og efter de kom ud igen, har vi ikke hørt noget, siger Gustav Friis.