Den tillid, tilfredshed og politiske deltagelse, som borgerne lægger i lokalpolitik, er efterhånden en saga blot. Strukturreformen fra 2007 er i de seneste år blevet underlagt en heftig forskningsindsats, som samlet set viser fald i politisk tillid, valgdeltagelse og indflydelse.

Nu bidrager et forskningsprojekt fra KORA til kritikerkoret. Projektet har undersøgt de lokaldemokratiske konsekvenser af kommunesammenlægningerne i 2007 og cementerer, at borgernes tillid til deres lokalpolitikere er faldet. Desuden viser dele af projektet, der ikke er publiceret endnu, at jo større kommunen er blevet efter strukturreformen, jo mere utilfredse er borgerne blevet med den kommunale service og lokaldemokratiet, og jo mere er deres deltagelse i partipolitik faldet.

Sune Welling Hansen, manden bag projektet, forklarer:

”Effekten er størst i de små kommuner, der nu er en del af en større kommune. Tilliden er faldet markant mere i disse ‘datterkommuner’ end i de større ‘mødrekommuner’ fra 2001 til 2009. Altså: jo større en ændring i kommunestørrelse, man har oplevet, jo større er faldet i tillid,” siger han.

Undersøgelsen viser, at tillidsfaldet skyldes oplevelsen af lydhørhed og ikke så de to andre undersøgte aspekter: politikernes kompetence og integritet. Fra 2001 til 2009 forblev politikernes opfattede integritet uændret, mens deres lydhørhed faldt med 8 procent.

Mangeårig viceborgmester i Horsens, Hans Bang-Hansen (V), har været med hele vejen under kommunalreformen. For ham er opfattelsen af politikerne som mindre lydhøre ikke overraskende.

”Vi er nok blevet bedre til at tage upopulære beslutninger som større kommune,” si­ger Hans Bang-Hansen og henviser til et ek­sempel på en skolelukning i Sønder Vissing, der måske ikke var sket, hvis det havde stået til et lokalt byråd at gøre det.

De lokale byråds force – eller hæmsko, alt efter temperament – er den nære relation til borgerne. Deres børn går i skole sammen, og de har fælles venner og bekendte. Det betyder me­get, understreger Hans Bang-Hansen, da der i de små kommuner skete en væsentlig reduk­tion i antallet af folkevalgte i byrådet under kommunalreformen. Der er kort sagt stadig langt fra Sønder Vissing til Horsens.

Hans Bang-Hansen mener dog ikke, lokalpolitikernes fysiske tilstedeværelse er afgørende for forholdet til borgerne.

”Det er ikke svært at komme i kontakt med byrådsmedlemmer og lokalpolitikere. De kan jo bare sende en mail,” siger han.

Græsrødderne blomstrer

Dele af Sune Welling Hansens undersøgelser, der ikke er publiceret endnu, viser ydermere, at folk nu engagerer sig mindre i partipolitik, men mere i organiserede aktiviteter uden om partierne, eksempelvis lokale borgerdrevne sager såsom protester mod skolelukninger.

”Det kan for eksempel være, at hvis ens lokale skole – som følge af sammenlægningen af flere mindre kommuner – er i fare for at blive lukket, deltager man mere aktivt i det politiske arbejde for at bevare den,” siger Sune Welling Hansen.

Det har Hans Bang-Hansen også oplevet i Horsens’ omegn, og han synes, det er en positiv udvikling i borgernes politiske deltagelse.

”Foreningslivet i Gedved var ved at gå i stå inden sammenlægningen. Men de har blandt andet et rådhus og plejehjem, som de altid har været glade for, og nu er de godt klar over, at de må gøre noget for at bevare dem. Så der ser vi et lokalråd, der blomstrer,” siger han.

Partideltagelsen svinder

Den rige deltagelse i lokalsager har kostet dyrt for interessen i politiske partier. Engagementet i gruppeaktiviteter er steget med 23 procent, mens partipolitiske aktiviteter er faldet 7 procent mellem 2001 og 2009.

Lars Midtiby, partisekretær for Socialdemokraterne, er glad for, at folk engagerer sig i lokalsager men er ked af, at det koster medlemmer.

”Der er ingen tvivl om, at såvel Socialdemokraterne som partierne bredt set har mistet medlemmer gennem de sidste mange år. Det er en udvikling, vi gerne vil have vendt, for vi skal jo have et bagland, som gør, at den politik, der føres, er forankret et sted,” siger Lars Midtiby.