87 skal blive til 20.

Det kommende halvandet år skal kommunernes beredskaber finde sammen i større enheder, så der kan opnås en besparelse. En svær øvelse, der skal lykkes ved at tage hensyn til de lokale forhold, mener Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.

- Udfordringen ligger i at finde sammen i nogle enheder, hvor der er tilstrækkelig synergi til, at borgere, virksomheder og institutioner ikke kommer til at mærke forringelser i den service, de får fra brandvæsnet, forklarer formand for foreningen, Niels Mørup.

Han ser umiddelbart positivt på, at vi også i Danmark skal følge den europæiske trend med at lave større beredskabscentre. Især hvis kommunerne er i stand til at enes på en måde, så der kommer stærkere faglige miljøer.

- Meget af det vil nok foregå ud fra de relationer, man i forvejen har til sine naboer. Hvem er det, man samarbejder godt med, hvor er det, der i forvejen samarbejdes. For eksempel her i mit nordsjællandske område har nogle kommuner i forvejen Nordforbrændingen sammen, og det har så gjort, at man også vil se på at slå brandvæsnet sammen, siger Niels Mørup.

Stor udgiftsforskel

En gennemgang af de kommunale udgifter til beredskaber viser, at der er stor forskel på kommunernes forbrug på beredskab.

- Udgifterne er meget afhængige af dækningsområdet, og det vil sige, at det selvfølgelig er dyrere for øer og store geografiske kommuner at have et beredskab. Samtidig er der en forskel på, hvor store risici der er. For eksempel er København nok mere truet af terror end andre steder, siger Niels Mørup, der dog ikke mener, at det vil betyde, at nogle kommuner får sværere ved at slå deres beredskaber sammen end andre.

- Det kommer an på, på hvilke vilkår man går sammen. Det er ikke sikkert, at fordelingsnøglen skal gå på indbyggertal, men på den økonomiske fordeling, der i forvejen er mellem kommunerne. Der er flere modeller at bruge af, siger Niels Mørup.