Når luften bliver dårlig i minerne, er det med at komme op og ud. Det vidste minearbejderne i gamle dage. Adgang til frisk luft var – og er for den sags skyld – livsvigtig. Derfor var det før i tiden ikke ualmindeligt, at minearbejderne havde et lille bur med en kanariefugl med ned i dybet. Kanariefugle reagerer tidligere end mennesker på manglende ilt. Derfor var det med at komme ud af minen, når kanariefuglen drattede ned fra pinden.

Når vi måler på kvaliteten af den offentlige sektor, er det ofte børnene, der kommer i fokus. Alle er jo enige om, at vi skal tage hånd om disse uskyldige, små væsener. Det er en vigtig årsag til, at det er et af de områder, der oftest tiltrækker sig mediernes opmærksomhed. Børnene bliver på den måde den offentlige sektors svar på minearbejdernes kanariefugle.

Systemfejl er kernen

Særligt rystet bliver vi, når der igen og igen offentliggøres sager om misbrug og krænkelser af børn, som det offentlige har påtaget sig ansvaret for og har fået fjernet fra forældrene. Især når det viser sig, at myndighederne kunne have grebet ind langt tidligere – hvis de havde lyttet til advarslerne fra pårørende og havde passet bedre på vigtige dokumenter, der åbenbart nu får lov til at forsvinde. Der kan være mange forklaringer på, hvorfor den type sager går galt. Men grundlæggende handler det om ledelse – eller mangel på samme.

Det vækker også stor opsigt, når der offentliggøres en afhandling, der påviser alvorlige problemer i en række københavnske vuggestuer. Kvaliteten af pasningen af de allermindste er så ringe, at stederne burde lukkes, siger manden bag undersøgelsen, ph.d.-stipendiat Ole Henrik Hansen, og understreger, at den elendige indsats skyldes dårlig ledelse.

Et af de steder, hvor de har taget konsekvenserne af dårlig ledelse inden for børneområdet, er i nordjyske Rebild Kommune. Byrådet afskedigede for nylig tre chefer. Fyringerne kommer efter voldsom kritik af kommunen, fordi der ikke blev grebet ind over for en 56-årig mands årelange overgreb på ni børn. Heraf var syv hans egne.

Fælles for den type sager er, at når de – som regel alt, alt for sent – kommer til offentlighedens kendskab, har sagerne en effekt, der på mange måder kan minde om minearbejdernes kanariefugle. De symboliserer nogle systemfejl, der formentligt rækker langt ud over de sager, der konkret er i fokus.

Behov for ny ledelse

For de ansvarlige byrådspolitikere er der god grund til at spørge, om deres stab af – i øvrigt ikke dårligt lønnede ledere – er dygtige nok til at håndtere forvaltningen. Sagerne om misbrug af børn er meget synlige, men de er formentligt kun et symptom på, at der er noget mere grundlæggende galt i organiseringen af de nye og langt større kommuner.

Den kommunale politiker møder ikke længere sine vælgere i Brugsen lørdag formiddag. Afstanden er blevet for stor. De nye storkommuner kan være effektive og besparende. Men det kræver en helt anden type politisk ledelse end den, der hidtil har været tradition for i landets kommuner. Det stiller den kommunale politiker over for betydelige ledelsesmæssige udfordringer og fordrer, at der udvikles værktøjer, der sikrer en hensigtsmæssig styring af den kommunale organisation. Indtil da er der god grund til at overveje, hvad der går galt, når så mange kanariefugle drætter ned fra pinden. Er de døde fugle et tegn på, at der også er problemer i de andre forvaltningsområder, eller er det kun børneområdet, kommunerne har svært ved at håndtere?

Indtil der udvikles strukturer, der sikrer en effektiv og korrekt sagsbehandling, er der god grund til at kigge på Sverige. Svenskerne har med succes flyttet tilsynet med opholdssteder for fjernede børn fra kommunerne til en central enhed. Tilsyneladende fungerer det bedre end den mere spredte og ikke nødvendigvis ekspertprægede kontrol, der i dag gennemføres af de lokale myndigheder i Danmark.