Mindst to kommunalbestyrelser har indført eller er på vej til at indføre ordensregler, der skal sætte grænser for borgere, som med deres mobiltelefoner fotograferer og filmer fra møderne. Men hvad er det egentlig, politikerne har så travlt med?

Det aktuelle eksempel, der har fået politikerne til at forsøge at stramme op, stammer fra det konstituerende møde i december i Hvidovre, hvor den politiske spænding var på sit højeste. DF havde haft et godt valg og fravalgte det borgerlige valgforbund, der ellers stod til at vriste borgmesterkæden fra Helle Adelborg (S), men ikke kunne blive enige internt. DF gav i stedet sin støtte til S, der accepterede DF’s pris: Juletræ på torvet og traditionelle danske retter ind i børneinstitutionerne.

Misforståelse endte i Politiken 

Harmen over DF’s rolle var ikke til at tage fejl af, da Arne Bech fra Hvidovrelisten tog ordet og tordnede om løgn, bedrag og bagvaskelse, og samme Bech røg endnu længere op i det røde felt, da han efter mødet på YouTube så et videoklip, hvor han mente at kunne se Ivan Fogtmann (DF) give ham fingeren under mødet. Det blev til en Politiken-overskrift ’Fanget på kamera: DF’er i Hvidovre giver fingeren til byrådskollega…’ 

Samme nethistorie fik dog en mere moderat overskrift, da Fogtmanns version også kom med i historien: Det var ingen såkaldt 'fuckfinger', men derimod to fingre i en gestus, der skulle rette en talmæssig misforståelse fra Bech: At hans parti ikke havde fået én, men to nye ind i byrådet…

Men da var skaden sket, og ærgrelsen blandt de øvrige politikere over den slags medieomtale førte så til et forslag om at ændre reglerne, så tilhørere, der vil optage billed- og lydmateriale under møderne, skal spørge først. Men spørgsmålet er vel, hvordan den paragraf skulle kunne forhindre en misforståelse som den aktuelle, når man kan gennemføre sine skumle, filmende forehavender ved at spørge først og få et ja?

Og det skal stilfærdigt bemærkes, at en lang række kommuner længe både har streamet og offentliggjort video fra byrådsmøder – med adskillige kameravinkler, der endnu bedre, end borgeren vil kunne gøre, i forvejen afslører gestikulerende byrådsmedlemmer, himmelfaldne blikke eller slumrende politikere. Eller for den sags skyld politikere, der selv har travlt med at livetweete fra mødet eller lave statusopdateringer på Facebook – medmindre det også er blevet påtalt eller forbudt via forretningsordenen.

Reguleringsivrige politikere

I november 2012 gik Tårnby Kommunalbestyrelse et skridt videre, end de nu er på vej til i Hvidovre, hvor borgere godt kan få lov at filme, hvis de spørger først. I Tårnby forbydes tilhørerne ligeud at optage noget som helst, og pressefolk skal - ganske usædvanligt – også sikre sig, at ingen i kommunalbestyrelsen har noget at indvende. En fremgangsmåde, KL har sanktioneret. KL holder sig dér til en højesteretsdom, der tillader byrådene at reducere folkets adgang til at overvære møder, lytte og eventuelt notere ned.

Misforståelser sker. Ikke mindst i overophedede konstitueringsforløb. Manipulationer og tendentiøs gengivelse af byrådsdebat er et vilkår, der kun kan modvirkes ved størst mulig åbenhed, der i disse år selvfølgelig også omfatter lyd, billede og film – fra både presse, publikum og kommunerne selv. 

Og skulle nogle reguleringsivrige politikere ikke kunne holde sig fra at lave nye regler, kan de jo i stedet skæve til Folketingets ordensregler, der blandt andet sikrer, at fotografering kun må ske uden fare for, at kameraer eller andet udstyr tabes ned i salen. Det kunne jo for alvor gå galt.