Regninger for fodlænker til fanger, der er døde eller for længst sidder bag tremmer igen, har i flere måneder forarget britiske politikere og borgere. De to sikkerhedsfirmaer G4S og Serco anklages og undersøges nu for grov overfakturering til tocifrede millionbeløb i pund.

Sagen er blot en af flere skandaler, der de seneste par år har raset i Storbritannien og  vedrører private aktørers udførelse af opgaver for det offentlige. Og spildte skattekroner, svigt af leverancer og dalende tillid til den offentlige sektor kan være de meget håndgribelige konsekvenser, når myndigheder svigter i styringen af den markedsgørelse, som den britiske offentlige sektor har gennemgået de seneste 30 år.

Sådan lyder det fra den uafhængige tænketank The Institute for Government, der i år har udgivet rapporten ’Making public service markets work’.

- Vi har på det seneste haft flere mediehistorier i Storbritannien, som virkelig fremhæver konsekvenserne af manglende overvågning og af ikke i tilstrækkelig grad at sætte 'reglerne for spillet' fra myndighedernes side, fortæller Nehal Panchamia, en af forskerne bag rapporten.

Og myndighedernes ageren lader meget tilbage at ønske.

- Et af hovedresultaterne i rapporten er, at der ofte er en tendens til at introducere markedsmekanismer i alle mulige serviceområder uden først at gennemtænke konsekvenserne ved at bruge markedsgørelsen. Vi indså også, at mange af beslutningerne om at indføre markedsmekanismer er drevet mere af ideologi end analyser af, hvor og hvornår det er hensigtsmæssigt, forklarer hun.

Institute for Government har i rapporten konkret set på det offentliges myndighedsrolle indenfor de fire områder ungdomsuddannelser, hjemmepleje, kriminalforsorg og beskæftigelsesindsats.

Undgå gaming

Myndighederne kritiseres blandt andet for ikke at have fokus nok på de langsigtede besparelser, markedsforståelsen er for dårlig, der er ikke nok gennemsigtighed, og alt for ofte er der ikke klarhed over, hvem der sidder med det endelige ansvar, hvis der eksempelvis sker leverandørsvigt.

Nehal Panchamia understreger, at tænketanken ikke har som formål at tale for eller imod udlicitering af offentlige tjenester. Men tænketanken kommer derimod med en lang række anbefalinger til, hvordan udviklingen kan styres mere effektivt og i sidste ende give mere for skatteborgernes penge.  Blandt andet påpeger Institute for Government, hvordan regeringen undgår at skabe forkerte incitamenter hos leverandørerne.

- En af de ting, vi fremhæver, er, at regeringen skal blive bedre til at stressteste deres kontraktdesign med hovedaktører i branchen for at få noget feedback og en bedre forståelse af, hvordan leverandørerne og markedet vil reagere på de incitamenter, som man stiller op. Så har man mulighed for at justere dem og på den måde få de bedste resultater på sigt, siger Nehal Panchamia.

For eksempel har regeringen både i år og tidligere år været under skarp beskydning for en række alvorlige mangler i udbud af toglinjer, hvor fejlene med den seneste West Coast Main Line angivelig vil koste skatteborgerne et tocifret millionbeløb i pund.

Desuden har Storbritannien på flere områder oplevet problemer med såkaldt ’gaming’, hvor private bevidst ’parkerer’ deres tjenester for brugere med komplekse problemer, mens de ’skummer’ regeringen for penge for de brugere, som er lettere og dermed billigere at servicere. Blandt andet har regeringen nu lovet at se på hele incitamentsstrukturen indenfor skoleområdet, hvor der er stor forskel på, hvor meget de enkelte aktører får udbetalt per elev.

Penge for de døde

Selvom rapporten vedrører den britiske markedsgørelse, der er mere radikal end i Danmark, så kan de danske myndigheder med fordel læse og tage ved lære af rapporten, mener Carsten Greve, professor med ekspertise i offentlig ledelse, markedsgørelse og privatisering ved CBS.

Det selvom mange af rådene kan synes banale, eksempelvis når tænketanken anbefaler myndigheder at lave en grundig markedsanalyse, før man inviterer private aktører indenfor.

- Markedsanalyser er en form for grundforudsætning, men selvom det på en måde lyder let at sige, så sker det ikke altid i praksis. Og det kan have store konsekvenser, når man først sætter så stor en proces i gang, og man så senere finder ud af, at der reelt ikke er aktører til at byde ind på området, siger han.

Danmark er heller ikke gået ram forbi ved udliciteringsflop. Falck's indtog på markedet for hjemmehjælp har været lidt af en miserabel affære. Firmaet har stoppet sit samarbejde med mere end tyve kommuner og er blandt andet blevet beskyldt for overfakturering på Frederiksberg. Angivelig har Falck for eksempel opkrævet betaling for hjemmehjælp til en borger, der havde været død i tre måneder, og en anden borger, der et halvt år tidligere var flyttet på plejehjem. Falck har selv annulleret de fleste kontrakter, fordi virksomheden har svært ved at få en forretning ud af de ældre borgere.

Ledelsen skal bidrage

Carsten Greve mener, det viser vigtigheden af et grundigt forarbejde.

- I stedet for, at det er en opgave, som den enkelte afdeling skal ordne sådan lidt på sidelinjen, så skal man gå mere ind i det ledelsesmæssigt og strategisk og se på, hvad det egentlig er, man vil opnå med det. Det kræver investering af tid og ressourcer, før det bliver godt, siger han.

Institute for Government er i sin rapport kommet med en lang række anbefalinger til de britiske myndigheder, der skal effektivisere og forbedre den offentlige sektor. Men helt overordnet er den vigtigste anbefaling, at myndighederne skal nedskalere tempoet i markedsgørelsen, indtil de selv er bedre i stand til at håndtere og styre udviklingen. Ellers vil konsekvenserne være mærkbare, gør forskningschef i tænketanken, Tom Gash, det klart i et blogindlæg.

- Hvis regeringen ikke forbedrer sin indsats, vil både uddannelsen af vores børn, plejen af vores forældre og vores arbejdsstyrkes færdigheder lide skade, skriver han.