Ikke alle lokale partiforeninger er lige åbne om, hvem de modtager private bidrag fra, og hvor mange penge det drejer sig om. Mens nogle partiforeninger gør en dyd ud af at oplyse navne og beløb på alle bidragsydere, så afviser andre at oplyse mere end den smule, loven stiller som minimumskrav.

Det viser en gennemgang af partiernes ansøgninger om partistøtte i syv af landets største kommuner, som Kommunen har fået aktindsigt i. Heraf fremgår det, at der særlig i valgår kanaliseres store beløb fra private bidragsydere til de store partier i de største byer.

Men med Indenrigsministeriets velsignelse er navnene på borgere, virksomheder og andre glade givere for langt hovedpartens vedkommende undtaget fra aktindsigt, også selvom de enkelte partiforeninger ikke har noget ønske om at holde det skjult.

- Det her er jo ting, som vi ikke har noget imod kommer frem, så det undrer mig, at de oplysninger er streget over, siger Joan Jensen, kasserer for Socialdemokraterne i København, med henvisning til partiets ansøgning om partistøtte for 2009, hvoraf det fremgår, at der er modtaget privat støtte på i alt 365.000 kroner.

Ingen detaljer

Hun fortæller gerne, at de 200.000 kroner stammer fra den socialdemokratiske landsorganisation, 55.000 kroner var partiskat fra Ritt Bjerregaard, 55.000 kom fra 3F og så gav en odenseansk arkitektgruppe Hollufgård 50.000 kroner.

I Odense fik Socialdemokraterne tre bidrag på over 20.000 kroner samt 540.000 kroner anonymt til Anker Boyes valgkamp i 2009. Men her ønsker lokalpartiformand Leif Knudsen ikke at oplyse nærmere om, hvem der har givet pengene. Samme besked kommer fra Venstres formand i København som svar på spørgsmålet om, fra hvem partiet har modtaget støtte og hvor meget. Af aktindsigten fremgår blot en enkelt donation på et ukendt beløb på over 20.000 kroner i 2009.

- Vi oplyser de ting, vi skal. Og ellers har vi ikke noget ønske om at gå nærmere ind på det spørgsmål, siger Per Lautrup-Nissen, formand for Venstre i København.

Ministeriet fejlfortolker

Ifølge Oluf Jørgensen, jurist og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det uforståeligt, at lokale partiforeninger ikke behøver at oplyse offentligheden om, hvem der støtter med beløb over 20.000 kroner.

- Der er jo tale om støtte til partipolitisk arbejde. Og kommunerne træffer langt de fleste afgørelser, som er direkte relaterede til enkelte virksomheder og borgere. Så muligheden for usaglig påvirkning i konkrete sager er faktisk større lokalt end på centralt plan, siger Oluf Jørgensen.

Han mener, at Indenrigsministeriet har tolket loven for snævert, når de både undtager navnene på private personer og virksomheder med henvisning til, at politiske sympatier tilhører privatlivets fred. Og selvom en lidt bredere fortolkning ville være en forbedring, så opfordrer han politikerne på Christiansborg til at ændre reglerne.

Lykketoft på sagen

Det ønske vinder genklang hos et flertal af partierne i Folketinget, hvor præsidiet er i gang med at undersøge, hvordan der kan skabes mere åbenhed om partistøtte. Her ser man også på de lokale begrænsninger, understreger Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) over for Kommunen.

Ingen af regeringspartierne ønsker dog at tage konkret stilling til, hvordan de lokale regler eventuelt skal ændres, før Lykketofts udredningsarbejde er færdigt.

- Umiddelbart vil en ligestilling af de lokale og nationale regler give god mening. Men vi vil gerne se det arbejde først med de analyser og argumenter om fordele og ulemper ved forskellige modeller, før vi tager stilling til det mere konkrete, siger De Radikales gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen.