Denne vinter bliver mindre kold og klam. I hvert fald hvis man er barn i en af de ni daginstitutioner i Høje-Taastrup, der sidste år blev gennemrenoveret til superlavenerginiveau. Ud over det forbedrede indeklima kan kommunen glæde sig over, at institutionernes varmeregnskaber er halverede.

Renoveringsprojektet i Høje-Taastrup er et eksempel på, at langsigtede investeringer i energirenovering betaler sig - og det skal andre kommuner tage ved lære af, hvis EU og regeringens ambitiøse klimamål skal indfries. Sådan lyder meldingen fra flere eksperter.

“Det er klart, at det kan være en stor udgift her og nu at lave en ordentlig energirenovering, men over en 20-30 år vil det vise sig, at det kan betale sig. Det er Høje-Taastrup Kommune et eksempel på. De har regnet på, hvad det koster at gøre det, som de plejer, og hvad det koster at gøre noget ambitiøst, og der har det vist sig, at det ambitiøse bedst kan betale sig ud fra en total økonomisk tankegang,” siger chefkonsulent i Rockwool A/S Susanne Kuehn.

Høje-Taastrup Kommune besluttede i 2009 at renovere en række daginstitutioner, hvoraf de fleste var mere end 30 år gamle. Inspireret af tidligere ESCO-projekter valgte kommunen at stille udgifterne til renoveringen op over for de besparelser på varmeregningen, der ville følge efter.

“Da vi begyndte at lave beregningerne og planerne for projektet, gik det op for os, at vi ved en forholdsvis lav merudgift, kunne dybderenovere bygningerne, så vi kom op på superlavenerginiveau. Og den merudgift kan faktisk betales hjem af den besparelse, vi får på energi,” siger John Larsen, der er centerchef for ejendomme og intern service i Høje-Taastrup.

Prisen for at istandsætte de første syv daginstitutioner var 12 millioner kroner. Det er omkring to millioner kroner dyrere, end hvis kommunen havde valgt en løsning, der kun lever op til de krav, der stilles til renoveringsprojekter i dag. Besparelserne på varmeregningerne betyder til gengæld ifølge kommunens beregninger, at hver institution om 10 til 17 år vil have sparet godt og vel 240.000 kroner og dermed have tjent merudgiften hjem. 

Dystre olieudsigter

Ifølge en opgørelse fra Rockwool A/S giver det typisk en merudgift på syv procent at energirenovere på en måde, der lever op til de krav, der skal være opfyldt for nybyggeri i 2015. Det betyder ifølge Susanne Kuehn, at man til en relativt lav pris kan udføre en ambitiøs energiforbedring, og at de ekstra udgifter med stor sandsynlighed vil tjene sig hjem i løbende energibesparelser. 

Det kan dog være svært at forudse, hvor lang tid det tager, fordi det både afhænger af, hvordan bygningerne bruges og af prisudviklingen på energimarkedet. 

Specialkonsulent i Dansk Byggeri Jonas Møller vurderer, at mange kommuners energiplaner bremses, når de opdager, at der skal store investeringer på bordet.

”Særligt de store kommuner har sat mange ting i gang og lavet fine målsætninger, men de har problemer med at realisere dem. Man har i kommunerne reddet med på den bølge, der har rullet i de senere år – nemlig at det vil være en rigtig god forretning, hvis vi energieffektiviserer. Det vil nok også på lang sigt være en god forretning, men i den indledende fase hvor man skal træde nye veje og bruge løsninger, der først skal udvikles, er det hamrende dyrt.” 

Professor på DTU Byg Svend Svendsen er ikke i tvivl om, at de ambitiøse energirenoveringsprojekter på længere sigt er en god forretning. Han forudser, at varmeregningerne for bygninger med et stort energibehov i fremtiden kan blive overraskende høje, hvis energipriserne stiger. 

"Hvis man forestiller sig, at energipriserne vil fortsætte uændret de næste halvtreds år, er det nok ikke nogen god forretning at foretage store energirenoveringer, men fossile brændsler bliver meget dyrere i fremtiden, og vi vil temmelig sikkert om nogle årtier stå i en situation, hvor vi overhovedet ikke kan købe dem,” siger han.

Susanne Kuehn fra Rockwool er enig i den vurdering, og hun ser netop manglende beregningsmodeller af energiprisudviklingen som en af de helt store hindringer i forhold til at fremme langsigtede renoveringsprojekter. 

“I dag har vi ikke standardiserede måder at vurdere, hvilken prisstigning vi skal regne med. Det gør det svært at regne på, hvor meget man kommer til at spare på at renovere til lavenerginiveau,” forklarer hun. 

Drop de lavthængende

Selv om det kan være kompliceret at regne på konsekvenserne af langsigtede energirenoveringsprojekter, er der meget, der tyder på, at det kan betale sig at tænke anlæg og drift sammen. I 2008 beregnede DTU potentialet for energirenoveringer i den offentlige sektor og fastslog, at det samlede energiforbrug kunne nedsættes med 74 procent i 2020 sammenlignet med niveauet i 2006. En sådan indsats ville ifølge beregningerne koste små tre milliarder om året, men omvendt give årlige energibesparelser på 3,8 milliarder kroner.

Derudover er en massiv satsning på ambitiøse energirenovationer ifølge Svend Svendsen den eneste fornuftige måde at nå regeringens mål om, at alle bygninger i 2035 skal forsynes med fossilfri energi til el og varme. Bygningerne står nemlig for 40 procent af energiforbruget, og det ændrer man ikke på gennem smårenoveringer.  

“Hvis vi ikke kommer i gang med de vidtrækkende energibesparelser i bygningsmassen, så kommer vi jo til at lave en meget større investering i vedvarende energiforsyning, end vi har brug for på længere sigt,” siger Svend Svendsen. 

Han mener, at der skal strammere lovgivning til, hvis regeringen skal gøre sig forhåbninger om, at kommunerne får gjort nok ved deres energiforbrug. Samme melding lyder fra Susanne Kuehn, som mener, at den offentlige sektor skal pålægges at regne fremtidige energibesparelser med i renoveringsprojekter.

Kommunerne er i dag pålagt at gennemføre renoveringer, der kan betales hjem i løbet af fem år. Hvis flere kommuner skal foretage gennemgribende renoveringer, er det ifølge eksperterne nødvendigt at ændre kravet om tilbagebetalingstid.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard peger i den forbindelse på, at energiaftalen mellem KL og staten skal genforhandles i løbet af 2012, men han vil ikke udtale sig om, hvorvidt omfanget af lovpligtige renoveringer skal udvides, så kommunerne i højere grad går i gang med de store renoveringsprojekter.

Bedre lånemuligheder

Ifølge Jonas Møller er der dog gode grunde til, at lovgivningen ikke er strammere.

“Når staten ikke stiller højere krav, er det jo fordi, at kommunerne i det øjeblik, der bliver stillet skrappe offentlige krav, kommer tilbage og siger, at det koster så og så meget. Og så sidder staten jo med et problem, fordi den har låst kommunerne fast. Hvis man vil stille krav, bliver man også nødt til at forbedre kommunernes muligheder for eksempel gennem bedre lånemuligheder, fradrag eller nemmere ESCO-aftaler,” siger han.

I Høje-Taastrup var renoveringsprojektet ganske frivilligt, og ud over det forbedrede varmeregnskab og øgede miljøhensyn har projektet ført en pris fra EU-projektet 'Renovate Europe' med sig. Ydermere er arbejdsmiljøet i institutionerne blevet væsentligt forbedret.

“Den merværdi vi får ud af at renovere til superlavenergi er ikke kun på bygningen og varmeudgifter, men faktisk også på sygefravær for både personale og børn i institutionerne. Derudover har vi væsentligt gladere børn, der bruger bygningerne anderledes end før. Der er altså også en hel masse fordele, der er svære at værdisætte,” siger John Larsen fra Høje-Taastrup Kommune. 

I de kommende år planlægger kommunen at gennemføre tilsvarende renoveringer på 18 andre daginstitutioner.